Mødedato: 15.12.2020, kl. 16:30
Mødested: Teams

Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet - fornyet ansøgning om tilskud til handicapundervisning

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en genansøgning om tilskud til handicapundervisning fra godkendt aftenskole.
  • Indstilling

    Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

    1. at Folkeoplysningsudvalget godkender Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniets ansøgning om tilskud til handicapundervisning i 2021, og
    2. at Folkeoplysningsudvalget tager den administrativt bevilgede Ny start 2021 til efterretning.

    Problemstilling

    Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet ansøgte i 2019 om godkendelse som aftenskole samt tilskud til 310 almene undervisningstimer, 645 handicapundervisningstimer og 7 foredrag. Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet blev godkendt som folkeoplysende forening på Folkeoplysningsudvalgets møde den 17. december 2019, dog blev det indstillet, at alle ansøgte timer ansås som almen undervisning, og aftenskolen blev i den forbindelse bevilget tilskud til 955 timers almen undervisning samt 7 foredrag i 2020, i alt 105.613,62 kr.

     

    Grundet Corona-situationen har Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet ikke påbegyndt aktiviteter i 2020. Aftenskolen ansøger derfor dels om ny start pr. 1. januar 2021, dels - på ny - om tilskud til både almen- og handicapundervisning, jf. timetal i aktivitetsplan i bilag 1.

    Løsning

    I forbindelse med ansøgning om Ny start 2021 ansøger Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet om tilskud til 310 almene undervisningstimer, 645 handicapundervisningstimer og 7 foredrag, i alt 225.516,12 kr. for 2021.

     

    Folkeoplysningsudvalget godkendte den 17. december 2019 i forbindelse med godkendelsen af tilskuddet til Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet, at forvaltningen ville vurdere, om betingelserne for at modtage yderligere tilskud til handicapundervisning var opfyldt, når aftenskolen havde aflagt regnskab for starttilskuddet.

     

    På baggrund af fornyet ansøgning fra Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet om tilskud til handicapundervisning har forvaltningen genoptaget sagsbehandlingen af dette spørgsmål.

     

    Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, ud fra de oplysninger forvaltningen har modtaget om målgruppen for handicapundervisning (jf. bilag 2), at aftenskolen opfylder betingelserne for at modtage tilskud til handicapundervisning, da målgruppen er sammenlignelig med deltagere fra øvrige aftenskoler, der modtager tilskud til handicapundervisning og er i tråd med den praksis, udvalget tidligere har godkendt tilskud til handicapundervisning ud fra.

     

    Ny start pr. 1. januar 2021 vil blive bevilget administrativt.

    Økonomi

    Der udbetales 15.000 kr. til aftenskolen ved den administrative bevilling af Ny start. Herefter udbetales 210.516,12 kr. i rater efter samme retningslinjer som for kendte aftenskoler. Det resterende tilskudsbeløb udbetales, når aftenskolen har aflagt regnskab for forbruget af det foreløbige tilskud.

     

    Beløbene tages fra den afsatte buffer til nye aftenskoler 2021.

    Videre proces

    Forvaltningen meddeler foreningen Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

     

     

    Thomas Bach

                                                               /Rikke Lauritzen

  • Beslutning

    Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2020:

    Indstillingen blev godkendt.

    Til top