Ansøgninger om refusion af udgifter, der er afholdt eller planlægges afholdt for at holde børn- og ungeaktiviteter åbne under Corona-restriktionerne
Indstilling
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager stilling til de indkomne ansøgninger.
Problemstilling
Udvalget besluttede på sit møde den 3. november 2020, at folkeoplysende børn- og ungeforeninger kunne ansøge om refusion af udgifter, der er afholdt eller planlægges afholdt for at holde børn- og ungeaktiviteter åbne under Corona-restriktionerne.
Løsning
På baggrund af udvalgets beslutning har forvaltningen indkaldt ansøgninger.
Forvaltningen har modtaget i alt 36 ansøgninger, der samlet beløber sig til 1,9 mio. kr., jf. bilag 1.
En ansøgning (nr. 5) er fra en forening med medlemmer, der primært er over 60 år.
Ikke alle ansøgere har indsendt dokumentation for allerede afholdte udgifter, og der foreligger i sagens natur endnu ikke dokumentation for planlagte udgifter. På baggrund af udvalgets beslutning indhenter forvaltningen nødvendig dokumentation.
Økonomi
Bevilgede tilskud afholdes inden for restbudgettet for Udviklingspuljen for børn og unge.
Videre proces
Forvaltningen meddeler ansøgerne udvalgets beslutning.
Thomas Bach
/Rikke Lauritzen
Beslutning
Formanden foreslog, at udvalget udpegede to eller tre medlemmer til at gennemgå ansøgningerne og beslutte hvem, der skal have støtte og med hvilke beløb.
Udvalget ønskede, at det sikres, at lønudgifter går til ekstra ansættelse, at udgifterne i øvrigt er inden for formålet, at de samme udgifter ikke også finansieres af andre puljer, og at forvaltningen modtager dokumentation for udgifternes afholdelse.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2020:
Udvalget orienteres om tildelingerne på udvalgets næste møde.