Medlems- og lokaletilskud 2021 til børn og ungeforeninger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for hele 2021 for 387 kendte og tre nye foreninger, jfr. bilag1. Formålet for de tre nye foreninger fremgår af bilag 3,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for 10 måneder i 2021 for 5 foreninger, der ikke har overholdt ansøgningsfristen, jfr. bilag 1,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender, at der reserveres tilskud i 2021 for 32 foreninger, der indgik i Intern Revisions kontrol af medlemstal og kontingentindbetaling og afventer endelig afklaring, jfr. bilag 2,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender, at der reserveres lokaletilskud til tre musikøvelokaleforeninger indtil deres lejeforhold i øvelokaler i bunkers er afklaret,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud i 2021 til undervisning for to kendte foreninger, jfr. bilag 2,
- at Rosenhaven Kulturforenings regnskaber for 2018 og 2019 godkendes, at tilskud for 2020 udbetales og bevilling for 2021 godkendes, såfremt foreningen kan påvise dokumentation for kontant indbetaling af kontingent for det enkelte medlem, og
- at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler som yderligere medlemstilskud.
Problemstilling
424 kendte foreninger og tre nye foreninger har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for 2021.
Heraf har fem kendte foreninger søgt om tilskud efter ansøgningsfristen den 2. juni 2020 kl.23.59 eller indsendt manglende materiale efter fristen i sidste rykkerbrev, men inden 1. september.
Der tages forbehold for, at der efterfølgende kan fremkomme tekniske ændringer til budgettet.
Løsning
- 387 kendte foreninger indstilles til tilskud for hele 2021, jfr. bilag 1, og tre nye foreninger indstilles ligeledes til tilskud for hele 2021, ligeledes jfr. bilag 1.
- Fem kendte foreninger indstilles til tilskud for 10 måneder i 2021, da deres ansøgninger er modtaget efter fristen den 2. juni 2020 kl. 23.59, jfr. bilag 1. I følge Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København mister foreningerne to måneders tilskud det kommende år.
- Der reserveres tilskud i 2021 for 32 foreninger, der indgik i Intern Revisions kontrol af medlemmer og kontingentindbetaling, og hvor der afventer afklaring.
- Der reserveres lokaletilskud til tre musikøvelokaleforeninger i 2021, indtil det er afklaret, hvorvidt de enkelte foreninger enten vælger at beholde deres erhvervslejekontrakt med Hovedstadens Beredskab, eller de vælger at lade Kultur- og Fritidsforvaltningen overtage lejekontrakt.
- To kendte foreninger indstilles til tilskud til undervisning i 2021.
- Rosenhaven Kulturforening fik i 2018 ny bestyrelse. Den nye bestyrelse blev ikke orienteret om en kontantbeholdning på 110.400 kr., hvorfor der blev udarbejdet regnskab uden kontingentindtægter. Der blev efterfølgende udarbejdet revideret regnskab for 2018 af revisionsfirma. Firmaet har også udarbejdet regnskab for 2019. Der er dokumenteret medlemsoversigt for 2018 og 2019. Foreningen har desuden haft problemer med at åbne bankkonti i 2019. Hvis foreningen kan dokumentere kontant indbetaling af kontingent af det enkelte medlem indstilles, at regnskab 2018 og 2019 godkendes og afregnes, at tilskud 2020 udbetales, og at der bevilges tilskud for 2021.
- Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler som yderligere medlemstilskud i 2020. Der udbetales dog kun tilskud på mindst 500 kr.
Medlemstilskuddet beregnes ud fra følgende faktorer: Aldersgrupperne 0 - 12 år og 19 - 24 år modtager medlemstilskud med faktor 1. Medlemmer i aldersgruppen 13 - 18 år modtager tilskud med faktor 2. For handicappede medlemmer beregnes medlemstilskud med faktor 4 for de 0 - 24 årige og handicappede over 24 år med faktor 1.
Samlet giver dette for 2021 et medlemstilskud pr. medlem på 308 kr. For 2020 var medlemstilskud pr. medlem på 282 kr.
I forhold til 2020 fordeler tallene sig sådan:
|
2020 |
2021 |
Antal foreninger |
429 |
427 |
Tilskudsberettigede medlemmer |
79.750 |
81.093 |
Inddelt i aldersgrupper: |
|
|
Medlemmer 0 – 12 år med tilskud faktor 1 |
48.908 |
49.728 |
Medlemmer 13 – 18 år med tilskud faktor 2 |
15.002 |
16.200 |
Medlemmer 19 – 24 år med tilskud faktor 1 |
14.166 |
13.483 |
Handicappede 0 – 24 år med tilskud faktor 4 |
716 |
708 |
Handicappede over 24 år med tilskud faktor 1 |
958 |
974 |
Gennemsnitligt tilskud pr. medlem |
342 |
357 |
Tilskuddene for 2021 vil blive anvist til foreningerne på tre måder. Foreninger, der modtager bevilling op til 200.000 kr., får anvist tilskud i to rater, henholdsvis den 15. januar og 15. juli. Foreninger, der modtager fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr., får anvist tilskud i fire rater, henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud månedsvis forud.
Udbetaling af tilskud kan tilbageholdes af forvaltningen, hvis der er usikkerhed om foreningens fortsatte drift, hvis der sker ændring i ansøgningsgrundlaget, eller hvis der i forbindelse med en tilsynssag er usikkerhed om ansøgningsgrundlaget og lignende situationer.
Økonomi
|
2020 |
2021 |
Rammen for medlemstilskud |
25.510.000 |
26.051.484 |
Overført fra lokaletilskud |
512.185 |
2.022.330 |
Løft af frivilligt folkeoplysende arbejde |
4.300.000 |
4.360.000 |
I alt medlemstilskud |
30.322.185 |
32.433.814 |
Medlemstilskud for hele året, fradrag for 2 måneder, samt reserveret til foreninger fra Intern Revisions stikprøve-kontrol |
27.284.722 |
29.539.334 |
Buffer til de løbende ansøgningsfrister, nye foreninger |
582.632 |
434.746 |
Lederkurser |
2.136.591 |
2.136.591 |
Handicapkørsel |
187.132 |
187.132 |
Voksenundervisning, visitkort |
75.381 |
81.011 |
Spejdersamråd |
5.057 |
5.000 |
Foreningsmøder og arrangementer |
50.670 |
50.000 |
Rest for medlemstilskud |
0 |
0 |
|
|
|
|
2020 |
2021 |
Rammen for lokaletilskud |
20.072.505 |
20.453.584 |
Afsat til drift af Brnd, Foreningsportalen |
0 |
-25.000 |
Overført til rammen for medlemstilskud |
-512.185 |
-2.022.330 |
I alt lokaletilskud til fordeling |
19.560.320 |
18.406.254 |
Reserveret til lokaletilskud til musikøvelokaleforeninger, 100% lokaletilskud |
0 |
128.714 |
Buffer til nye ansøgninger inkl. hytte |
500.000 |
400.000 |
100 % lokaletilskud |
7.038.649 |
5.732.100 |
65% lokaletilskud, DGI / Idrætsfabrikken |
74.123 |
63.542 |
65% lokaletilskud |
10.945.965 |
10.990.286 |
65% hyttetilskud |
1.001.583 |
1.091.612 |
Rest for lokaletilskud |
0 |
0 |
Beløbene til lokaletilskud er ekskl. moms og svarer til de beregnede tilskud i kolonnerne Lokale 65%, Lokale 100%, Hytte og DGI/IF i bilag 1 og 2. De beregnede tilskud er inklusive moms.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelerne foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Meddelelse vil ske pr. mail med information om, på hvilket grundlag beregningerne af tilskuddet er foretaget. Foreningerne vil desuden få besked om, at accept af tilskudsbetingelserne skal være foretaget senest den 1. september 2020. Er det ikke sket, vil de modtage en rykker med 8 dages varsel, og er accept af tilskudsbetingelserne stadig ikke foretaget vil bevillingen blive annulleret.
Thomas Bach
/ Rikke Lauritzen
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2020:
Indstillingen blev godkendt.