Mødedato: 15.12.2020, kl. 16:30
Mødested: Teams

Budget 2021 Voksenundervisning

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i 2021, herunder det fordelte budget til voksenundervisning i 2021.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender budget 2021, jf. bilag 1, samt at budgettet lægges til grund for fordelingen af tilskud til aftenskolerne i 2021, jf. bilag 2,
  2. at foreningerne Rytmisk Center, Copenhagen Music, FOF København og AH-Sport bevilges tilskud til aktiviteter for børn og unge under visitkortmodellen, jf. bilag 3, og
  3. at Folkeoplysningsudvalget godkender indstillinger vedr. aftenskoler, der har anført særlige ønsker i deres ansøgning om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning 2021, samt forvaltningens bemærkninger og indstillinger i øvrigt som angivet i bilag 4.

Problemstilling

I 2021 er der afsat 54.385.798 kr. på voksenundervisningsrammen efter udmøntning af effektiviseringsforslag og tekniske korrektioner. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen modtog 67 ansøgninger fra kendte aftenskoler til fristen d. 1. maj  2020. 9 aftenskoler har søgt for sent, jf. bilag 7. Derudover søger 2 aftenskoler, der er indstillet til godkendelse til aktiviteter i 2021, om tilskud til aktiviteter i 2021. En aftenskole godkendt til aktiviteter i 2020 har søgt om en ny start.

Løsning

1. Aftenskolerne kan i 2021 få et løntilskud, der svarer til 100 % af deres beregnede maksimale løntilskud i 2019, samt et tilskud til handicapbetingede udgifter, der svarer til 100 % af de beregnede handicapbetingede udgifter i 2019. Aftenskolerne skal afsætte 10 % af løntilskuddet til debatskabende aktiviteter.

I budget 2021 for den folkeoplysende voksenundervisning er der disponeret med 6.637.749 kr. af den forventede mellemkommunale refusion. 

Der er desuden afsat tilskud til nedenstående andre poster:

  • Kofoeds Skole indstilles til et løntilskud på 2.198.244 kr., jf. BR-beslutning af 10. februar 2005. 
  • Idrætsskolen for udviklingshæmmede indstilles til 747.920 kr., jf. beslutning i Familie- og Arbejdsdirektoratet den 30. oktober 2002. 
  • Der er afsat 314.478 kr. til Aftenskolernes Samråd.
  • Der er afsat 800.000 kr. til Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
  • Der er afsat 300.000 kr. til PEA til Frederiksberg aftenskoler.
  • Der er afsat 1.821.677 kr. til tilskud til ansøgninger fra nye aftenskoler og godkendte aftenskoler i 2020. To aftenskoler, KAPT - Københavns aftenskole på tegnsprog og Oplysningsforbundet Lokal Forankring, søger om godkendelse og tilskud på 87.420 kr., jf. denne dagsordenens punkt 9 og 10. En aftenskole, Aftenskole Sydhavn, SydhavnsCompagniet, har ikke igangsat aktiviteter, og har søgt om ny start. Ny start bevilges administrativt. Aftenskolen søger om tilskud på 225.516,12 kr., heraf 161.742,35 kr. til handicapundervisning jf. denne dagsordens punkt 8. En aftenskole har ikke søgt om tilskud for 2021.
  • Der er afsat 300.000 kr. til drift af DoCAS.

Folkeoplysningsudvalget besluttede i december 2016, at 4 aftenskoler med psykisk sårbare deltagere kan få et forhøjet lokaletilskud og i juni 2019 at yderligere en aftenskole kan få forhøjet lokaletilskud på grundlag af taksten i 2015. Taksten var 60 kr. pr. lokaletime i 2015, hvilket giver et samlet lokaletilskud på 748.680 kr. i 2021, jf. bilag 5.

2. Fire aftenskoler har aktiviteter for børn og unge under den såkaldte visitkortmodel. Disse skoler modtager i 2021 713.794 kr. i medlemstilskud og 688.463 kr. i lokaletilskud, jf. bilag 3.

3.  Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole har søgt dispensation for to medlemmer af foreningens bestyrelse, der også sidder i bestyrelsen for udlejer af lokaler til foreningen. Der er tidligere givet dispensation, jf. bilag 4.

Økonomi

Bruttorammen for den folkeoplysende voksenundervisning i 2021 er på 54.385.798 kr. (jf. bilag 1).

Fordelingen af tilskud 2021 til den enkelte aftenskole fremgår af bilag 2.

Der er disponeret for 54.385.798 kr. til løn- og debattilskud, PEA-tilskud, tilskud til handicapbetingede udgifter og andre poster.

 

Budget 2021

Udgifter

Beløb

Løn og debat

37.841.838 kr.

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

2.198.244 kr.

Visitkort aktiviteter medlemstilskud

713.794 kr.

 

Visitkort aktiviteter

lokaletilskud

                                      688.463 kr.

Lokaletilskud psykisk sårbare

748.680 kr.

PEA Frederiksberg

300.000 kr.

Idrætsskolen

747.920 kr.

Aftenskolernes samråd

314.478 kr.

PEA

4.430.974 kr.

Handicapbetingede udgifter

3.336.989 kr.

Aktivitets- og Udviklingspuljen

800.000 kr.

Buffer nye aftenskoler incl. godkendte aftenskoler 2020

1.821.677 kr.

FOU møder

142.741 kr.

DoCAS drift                                       300.000 kr.

Budget i alt

54.385.798 kr.

Rest

0 kr.

Videre proces

Folkeoplysningsudvalgets beslutning meddeles aftenskolerne.

 

Thomas Bach

                                     /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2020:

Indstillingen blev godkendt.

Til top