Anmodning om dispensation for tidsfristen for ansøgning om tilskud til lederkurser 3. periode 2015
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en anmodning om dispensation for fristen for ansøgning om tilskud til lederkurser 3. periode 2015
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Folkeoplysningsudvalget giver afslag på Amager Volleyball Klubs anmodning om dispensation for overholdelse af ansøgningsfrist for tilskud til lederkurser 3. periode 2015.
Problemstilling
Amager Volleyball Klub har kontaktet forvaltningen med en anmodning om dispensation for overholdelse af ansøgningsfrist for tilskud til lederkurser 3. periode 2015. Frist var d. 2. nov. 2015. Foreningen er blevet orienteret om, at forvaltningen ikke kan dispensere for frister. Amager Volleyball Klub har efterfølgende indsendt en anmodning om dispensation til Folkeoplysningsudvalget. Anmodning om dispensation fremgår af bilag 1.
Løsning
De frivillige folkeoplysende foreninger, der kan søge om tilskud til lederkuser, skal gøre dette inden for fire frister årligt. Fristerne vedrører fire perioder årligt. Fristen for 3. periode 2015 for kurser afholdt inden for perioden 1. juli - 30. sep. 2015, var d. 2. nov. 2015. Amager Volleyball Klub ansøgte ikke inden for fristen d. 2. nov. 2015 for kurset, der fandt sted i 3. periode. Foreningen henvendte sig til forvaltningen d. 9. nov. 2015.
Der deltog 16 ledere fra foreningen i kurserne der blev afholdt 12. og 13. sep. 2015. Den samlede kursusudgift pr. deltager var 518 kr. Jf. Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København pkt. 4.4 ville foreningen være berettiget til 412 kr. i tilskud pr. deltager. Samlet for de 16 deltagere ville tilskuddet være på 6.640 kr.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Amager Volleyball Klub orienteres om udvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow