Mødeplan 2016 for Folkeoplysningsudvalget
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Folkeoplysningsudvalget godkender forslag til mødeplan for 2016, jf. bilag 1.
PROBLEMSTILLING
Ifølge § 2 i Folkeoplysningsudvalgets forretningsorden fastlægges udvalgets mødeplan senest på udvalgets sidste møde året før.
LØSNING
Der fremlægges forslag til afholdelse af seks ordinære møder i 2016, jf. bilag 1. Ekstraordinære møder kan afholdes, når formanden finder det fornødent, eller hvis mindst tre af udvalgets medlemmer fremsætter begæring herom.
Udkast til Folkeoplysningsudvalgets mødeplan er udarbejdet med udgangspunkt i de vedtagne mødeplaner for Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget. Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan var ikke offentliggjort på tidspunktet for udarbejdelsen af udkast til Folkeoplysningsudvalgets mødeplan.
Møderne afholdes tirsdage i tidsrummet kl. 15.30-18.00. Møderne afholdes på Rådhuset.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
Den godkendte mødeplan publiceres på internettet.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Det blev vedtaget at afholde Folkeoplysningsudvalgets seminar den 15-16. april 2016. Der afholdes møde i udvalget i den forbindelse, og det foreslåede møde den 5. april 2016 udgår derfor.
Med disse ændringer og tilføjelser blev indstillingen godkendt.