Ansøgning 2016 for børn- og ungeforeningsområdet
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for 2016 for 440 kendte og 3 nye foreninger, jf. bilag 1, 2 og 2a,
- at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til 24 kendte foreninger, som ikke har overholdt ansøgningsfristerne. Ansøgningerne behandles på næste møde sammen med evt. nye ansøgninger til fristen 1. februar 2016 (bilag 3),
- at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud til undervisning til tre kendte foreninger (bilag 4),
- at Folkeoplysningsudvalget godkender lokalestilskud til Boldklubben af 1893, Amager Judo Skole, Copenhagen Genbukai, FC Mogadisho og Københavns Lille Musikskole, Athlete Nation og Den Sudanske Forening i Danmark med løn- & prisfremskrivning på 1,6 % af deres godkendte lokaletilskud for 2015. Foreningerne har tidligere fået afslag på deres ansøgninger om udvidelse af lokaletilskud, men løn- & prisfremskrivning kan nu godkendes på baggrund af nye satser fra Økonomiforvaltningen,
- at Folkeoplysningsudvalget giver afslag på lokaletilskud til 6 foreningers nye eller ændrede lejemål (bilag 5),
- at Folkeoplysningsudvalget godkender fordeling af de ekstra 4 mio. kr. som er tilført aktivitetsrammen. Beløbet foreslås fordelt sådan: 2,8 mio. kr. til rammen for medlemstilskud, inklusiv nye ansøgninger, 0,5 mio. kr. til rammen for lederkursustilskud og 0,7 mio. kr. til rammen for lokaletilskud, og
- at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler - herunder fra Udviklingspuljen for Børn og Unge - som yderligere medlemstilskud.
Problemstilling
440 kendte og 3 nye foreninger har rettidigt søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for 2016.24 kendte foreninger har indsendt deres ansøgning efter ansøgningsfristen den 1. juni 2015 kl. 14.00.
Løsning
På budgettet for 2016 er der sket en ændring af rammen vedr. de folkeoplysende foreninger. Fra aktivitetsrammen for børn og unge er der flyttet 1.643.322 kr. til rammen for lokaletilskud, idet der ikke er budgetmæssig dækning til at kunne finansiere lokaletilskuddene til foreninger samt andre faciliteter.
Tilskudssatsen for lokaletilskud til de private lejemål er for 2016 på 70 %.
1. 440 kendte foreninger indstilles til tilskud for 2016 (bilag 1 – samlet oversigt over de kendte foreninger). Tre nye foreninger indstilles til tilskud for 2016 (bilag 2 og 2a).
2. 24 kendte foreninger har indsendt deres ansøgning efter ansøgningsfristen 1. juni 2015. I henhold til retningslinjerne for de frivillige folkeoplysende foreninger kan disse foreninger først komme i betragtning til tilskud ved ansøgningsfristen 1. februar 2016 med tilskud for perioden 1. marts – 31. december 2015 (bilag 3).
Disse foreninger indstilles til afslag. Der er i økonomiafsnittet reserveret midler til foreningerne.
3. Tre kendte foreninger indstilles til tilskud til undervisning for 2016 (bilag 4).
4. Folkeoplysningsudvalget skal godkende lokaletilskud for Boldklubben af 1893, Amager Judo Skole, Copenhagen Genbukai, FC Mogadisho, Københavns Lille Musikskole, Athlete Nation og Den Sudanske Forening i Danmark med løn-/& prisfremskrivning på 1,6 % af deres godkendte lokaletilskud for 2015. Foreningerne har tidligere fået afslag på deres udvidelse af de forhøjede driftsudgifter. Beløbene på de indstillede lokaletilskud fremgår af bilag 1.
5. Seks foreningers ansøgninger om lokaletilskud til nye eller dyrere lejemål indstilles til afslag, idet puljen for lokaletilskud i 2016 er opbrugt (bilag 5).
6. Aktivitetsrammen er for 2016 tilført 4 mio. kr. Beløbet er anvendt således: 2.8 mio. kr. er afsat til rammen for medlemstilskud, 0.5 mio. kr. til rammen for tilskud til lederkurser og 0.7 mio. kr. til rammen for lokaletilskud.
Der er for 2016 søgt om medlemstilskud til 75.385 tilskudsberettigede medlemmer under 25 år. Medlemstilskuddet beregnes ud fra følgende faktorer: Aldersgrupperne 0-12 år og 19-24 år modtager medlemstilskud med faktor 1. Medlemmer i aldersgruppen 13-18 år modtager tilskud med faktor 2. For handicappede medlemmer beregnes medlemstilskud med faktor 4 for de 0-24 årige og handicappede over 25 år med faktor 1.
Samlet giver dette for 2016 et medlemstilskud pr. medlem under 25 år på 264 kr. For 2015 var medlemstilskud pr. medlem på 238 kr.
I forhold til 2015 fordeler tallene sig således:
Budget 2016 |
Budget 2015 |
|
Antal foreninger |
467 |
481 |
Antal medlemmer under 25 år |
75.385 |
71.958 |
Inddelt i aldersgrupper: |
|
|
0 - 12 år ( tilskud med faktor 1) |
43.148 medl. |
39.107 medl. |
13 - 18 år (tilskud med faktor 2) |
16.453 medl. |
16.831 medl. |
19 - 24 år (tilskud med faktor 1) |
15.372 medl. |
15.580 medl. |
Handicappede 0 - 24 år (tilskud med faktor 4) | 412 medl. |
440 medl. |
Handicappede over 25 år (tilskud med faktor 1 ) | 939 medl. |
848 medl. |
Gennemsnitligt tilskud pr. deltager under 25 år | 312 kr. | 295 kr. |
Tilskuddene for 2016 vil blive anvist til foreningerne på tre forskellige måder. Foreninger, der modtager et samlet årligt tilskud op til 200.000 kr., får anvist tilskud i to rater henholdsvis den 15. januar og 15. juli. Foreninger, der modtager fra 200.000 kr. op til 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud i 4 rater, henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud månedsvis forud.
Udbetaling af tilskud kan tilbageholdes af forvaltningen, såfremt der er usikkerhed om foreningens fortsatte drift, såfremt der sker ændring i ansøgningsgrundlaget, eller såfremt der i forbindelse med en tilsynssag er usikkerhed om ansøgningsgrundlaget og lignende situationer.
Økonomi
Budget 2015 |
Budget 2016 |
|
Medlemstilskud, budget 2016 |
24.878.546 kr. |
29.146.000 kr. |
Overført fra rammen til lokaletilskudsrammen |
918.125 kr. |
1.643.322 kr. |
Buffer til de løbende ansøgningsfrister |
220.097 kr. |
650.000 kr. |
Buffer vedr. gamle krav |
300.000 kr. |
304.122 kr. |
Lederkurser |
2.000.000 kr. |
2.500.000 kr. |
Handicapkørsel |
171.388 kr. |
176.000 kr. |
Undervisning |
46.577 kr. |
58.782 kr. |
Buffer til de for sent indsendte ansøgnin- ger om medlemstilskud |
120.813 kr. |
294.889 kr. |
Rest til medlemstilskud |
21.101.546 kr. |
23.518.885 kr. |
Indstilling |
. |
|
Medlemstilskud |
21.101.546 kr. |
23.518.885 kr. |
Rest for medlemstilskud |
0 kr. |
0 kr. |
Lokaletilskud, budget 2016 | 31.756.574 kr. | 30.815.321 kr. |
Buffer til de løbende ansøgningsfrister |
0 kr. |
0 kr. |
Andre off. lokaler |
10.391.257 kr. |
10.004.120 kr. |
Buffer til de for sent indsendte ansøgning- ger til lokaletilskud |
76.516 kr. |
83.827 kr. |
Øvelokaler på Refshaleøen |
2.474.895 kr. |
2.494.000 kr. |
Øvelokaler Rusk |
1.352.966 kr. |
1.367.686 kr. |
Sjakket |
1.611.051 kr. |
1.623.000 kr. |
Voldparken Skole |
1.340.954 kr. |
1.355.544 kr. |
Rest til lokaletilskud |
14.007.766 kr. |
13.887.144 kr. |
Indstilling: | ||
Lokaletilskud u/moms |
14.007.766 kr. |
13.887.144 kr. |
Rest |
0 kr. |
0 kr. |
De budgetterede poster er uden moms.
Beløbet til lokaletilskud (13.887.144 kr.) svarer til kolonnerne: Lokaletilskud 70 %, DGI-Idrætsfabrik og Hyttetilskud i Bilag 1.
Beløbene i Bilag 1 på (14.595.708 kr., 1.270.105 kr. og 104.403 kr.) = 15.970.216 kr. er inkl. moms på 15 %.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Meddelelse vil ske pr. mail. Heri vil stå, at tilskuddene kan ses ved at logge på www.interbook.kk.dk.De foreninger, som indstilles til afslag på deres for sent indkomne ansøgning for 2016 samt afslag på nyt eller forhøjet lokaletilskud, vil få særskilt besked herom.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
7. at-punkt præciseredes, således:
"at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler i 2015 - herunder for Udviklingspuljen for Børn og Unge - som yderligere medlemstilskud."
Udvalget bemyndigede forvaltningen til at udregne og udbetale tilskud til foreninger, der benytter visitkort-modellen.
Med disse tilføjelser blev indstillingen godkendt.