Forenings- og aftenskolepakke: Økonomi, kriterier og proces
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter at overføre 2.000.000 kr. fra budgettet for flere tider til budgettet for optimering af faciliteter til folkeoplysende foreninger og aftenskoler, og
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter en fast procedure for ansøgning til Forenings- og aftenskolepakken i 2021.
Problemstilling
I forbindelse med Budget 2018 blev forenings- og aftenskolepakken 2018-2021 vedtaget med det formål at sikre flere og bedre offentlige lokaler samt at give yderligere støtte til private lokaler.
Til dette formål er der i 2020 afsat 4,8 mio. kroner til forbedring af offentlige lokaler og 4,2 mio. kroner til frikøb af tider i kulturhuse (driftsmidler).
I Forenings- og aftenskolepakken 2016-2020 blev der afsat midler til opgradering af lokaler til folkeoplysende aktiviteter. Der er i 2020 afsat 8,6 mio. kroner og 1,5 mio. kroner i to forskellige pakker (anlægsmidler).
Forvaltningen vurderer, at der, grundet coronasituationen, ikke har været stor søgning til frikøb af tider.
Løsning
Ansøgninger til Forenings- og Aftenskolepuljen skal opfylde følgende kriterier:
- Midlerne skal anvendes til at forbedre offentlige eller private lokaler til forenings- og aftenskolebrug.
- Der kan søges om midler til udstyr, der understøtter foreningens aktivitet.
- Kulturhuse kan ansøge i samarbejde med en eller flere foreninger.
Foreninger og aftenskoler kan desuden fremsætte ønsker til frikøb af tider i for eksempel kulturhuse. Der kan ansøges til planlagte kontinuerlige forløb (sæsonbookinger).
Da ønskerne til forbedringer (anlæg) overstiger det afsatte budget, foreslår forvaltningen, at der overføres 2.000.000 kr. fra budgettet for flere tider til budgettet for optimering af faciliteter til folkeoplysende foreninger og aftenskoler.
Forvaltningen foreslår, at Forenings- og aftenskolepakken i 2021 har følgende ansøgningskriterier:
- Der kan søges frikøb af tider til folkeoplysende aktiviteter halvårligt, ansøgninger for 2021 behandles på Folkeoplysningsudvalgets møder i december 2020 og juni 2021.
- Der kan søges anlægsprojekter én gang årligt. Ansøgninger for 2021 behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde i juni 2021. Dette er forudsat, at der ikke indføres restriktioner for anlægsprojekter. Det forventes, at der genindføres anlægsstop i 2021.
Hidtil støttede projekter fremgår af bilag 2.
Økonomi
Budget 2020 - flere tider (service) |
4.198.058 kr. |
Udmøntet |
1.817.640 kr. |
Rest på budget |
2.380.418 kr. |
Budget 2020 - forbedring af faciliteter (service) |
4.812.662 kr. |
Udmøntet |
2.100.648 kr. |
Rest på budget |
2.712.014 kr. |
Optimering af faciliteter til folkeoplysende foreninger og aftenskoler (anlæg) |
8.682.144 kr. |
Udmøntet |
8.652.000 kr. |
Rest på budget |
30.144 kr. |
Renovering af lokaler til aftenskoler (anlæg) |
1.477.923 kr. |
Udmøntet |
1.500.000 kr. |
Restbudget |
- 22.077 kr. |
Videre proces
På baggrund af udvalgets beslutning arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen videre med at gennemføre projekter under Forenings- og aftenskolepakken og indhente ansøgninger til Forenings- og aftenskolepakken.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. september 2020:
Indstillingen blev godkendt.