Mødedato: 14.06.2011, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Godkendelse af tilskud til foreninger for 2011

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra nye og kendte foreninger.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Folkeoplysningsudvalget godkender aktivitetstilskud for perioden 1. maj – 31. december 2011 for 5 nye foreninger (bilag 1).

 

2.                  at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til 4 nye foreninger for 2011, som ikke har indsendt manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling på trods af to rykkere.

 

3.                  at Folkeoplysningsudvalget giver afslag på forhøjet driftstilskud til DDS Orion Gruppe (bilag 2).

Problemstilling

9 nye foreninger og 1 kendt forening har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for perioden 1. maj – 31. december 2011.

 

Folkeoplysningsudvalget godkender i henhold til folkeoplysningslovens § 37, stk. 4, tilskud til nye foreninger.

Løsning

1. 5 nye foreninger indstilles til tilskud for perioden 1. maj – 31. december 2011

(bilag 1).

 

Behandlingen af disse foreningers ansøgninger blev udskudt fra udvalgsmødet den 28. april 2011. Årsagen hertil var, at det ikke var muligt inden for tidsfristen at fremsende to rykkere for diverse manglende oplysninger, til brug for den endelige sagsbehandling af deres ansøgning.

 

2. 4 nye foreninger indstilles til afslag, idet foreningerne ikke har indsendt diverse manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling af deres ansøgning for 2011 på trods af to rykkerbreve. Foreningerne kan søge på ny til fristen 1. august 2011. Det drejer sig om følgende foreninger: Dansk Mountainbike Klub, Foreningen for Bosniskhercegovinske Studerende, Bethesdas Unge og Erhvervsskolernes Elevorganisation København.

 

3.  DDS Orion Gruppes ansøgning om forhøjet driftstilskud for 2011 indstilles til afslag, idet puljen for driftstilskud for 2011 er opbrugt. (bilag 2). 

 

Tilskuddene for de 5 godkendte foreninger vil blive anvist i 1 rate omkring den 15. juni 2011.

Økonomi

Folkeoplysningsudvalget har den 7. december 2010 afsat følgende buffer til løbende sager i 2011 fordelt på grund- og aktivitetstilskud.

 

Aktivitetstilskud:

 

Budget (buffer) aktivitetstilskud                                              1.221.878 kr.

Tidligere bevillinger                                                               853.299 kr.

Indstilling aktivitetstilskud på dette møde                                11.308 kr. 

Rest for aktivitetstilskud 2011                                             357.271 kr.

Driftstilskud

 

Budget (buffer) driftstilskud                                                    563.616 kr.

Top Fight har trukket deres ansøgning 2011                           103.304 kr.

                                                                                               ---------------

Samlet buffer for driftstilskud 2011                                         666.920 kr.

 

                                                                                           

Tidligere bevillinger                                                                 649.157 kr.

 

Rest for driftstilskud 2011                                                      17.763 kr.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

 

         Mads Kamp Hansen                         

                                                           /Anders Christensen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2011:

 

Indstillingen blev tiltrådt.

Til top