B-sag: Godkendelse af folkeoplysende foreninger, der kun søger lokaler. September 2016
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender 16 foreninger, der søger om godkendelse og lokaler (bilag 1)
Problemstilling
Ledige offentlige lokaler skal ifølge Folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. De ansøgende foreninger har ansøgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som folkeoplysende foreninger med henblik på at få stillet lokaler til rådighed.
Løsning
For at blive godkendt som en folkeoplysende forening skal den ansøgende forening opfylde en række betingelser i henhold til Folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København. Der stilles blandt andet krav til foreningens formål og vedtægter. Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder derfor vedtægterne fra foreninger, der søger om godkendelse.
Når en forenings ansøgninger er komplet, giver forvaltningen en administrativ godkendelse, der gør det muligt for foreningen at søge og reservere og påbegynde aktiviteter. Den administrative godkendelse er betinget af, at foreningen godkendes på det førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.
De 16 foreninger i bilag 1 indstilles til godkendelse, idet de opfylder betingelserne i Folkeoplysningsloven og i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Thielcke
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 13. september 2016:
Punktet blev godkendt umiddelbart efter dagsordenens punkt 1. Indstillingen blev godkendt.