Nøgletal for udvikling af aktivitetstilskud på folkeoplysningsområdet 1999 - 2012

Folkeoplysningsudvalget orienteres om udviklingen af aktivitetstilskuddet i perioden 1999 - 2012. Tilskuddene sættes i relation til den demografiske udvikling.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning

Folkeoplysningsudvalget fik på sit møde den 6. december 2011 omdelt en kort oversigt over tilskudsudviklingen for aktivitetstilskuddet og medlemsudviklingen over en årrække. Udvalget anmodede om at få et mere uddybende notat, herunder demografiske oplysninger. 

Hovedpointer
Der kan læses mange forskellige ting af tallene, men analysens dybde gør også, at den har sine begrænsninger. Der kan dog fremhæves tre pointer, som kan være af særlig interesse for Folkeoplysningsudvalget.

1. Der bliver flere børn og unge i Københavns Kommune. Det er næppe særligt overraskende, men her får udvalget i hvert fald syn for sagen, og det må forudses, at behovet for aktiviteter i de folkeoplysende foreninger må forventes fortsat at stige, hvilket også vil øge presset på faciliteter.
2. Der er sket en produktivitetsforbedring i de frivillige folkeoplysende foreninger på ca. 45 % i perioden. Det betyder med andre ord, at når Københavns Kommune giver en krone i tilskud til foreningerne kommer der i 2012 43 % flere foreninger og 48% flere aktivitetstimer, end da man gav en krone i tilskud i 1999. Det er i betragtning af områdets karakter en ganske betydelig produktivitetsstigning. Analysen kan ikke sige noget om, hvordan produktiviteten er forbedret eller konsekvenserne heraf (kontingentudvikling, medlemssammensætning, aktivitetsudvikling osv.). Det er ikke muligt at aflæse en klar sammenhæng mellem tilskuddets størrelse og medlems- og aktivitetsudviklingen. Det kunne umiddelbart tyde på, at foreningsdeltagelse er om ikke uafhængigt af kommunalt tilskud, så dog uden større sammenhæng.  
3. Med forbehold for de nævnte fejlkilder vil der ud fra en alt andet lige betragtning være tale om, at en større andel af københavnske børn og unge er medlemmer af frivillige folkeoplysende foreninger, idet der ses en svagt stigende tendens over årene i organisationsprocenten.

Af bilag 1 fremgår en række nøgletal for udviklingen 1999 - 2012 af aktivitetstilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger. Aktivitetstilskuddet gives efter ansøgning til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i to former. 

1. Grundtilskud, som er et årligt beløb pr. medlem under 25 år. Som medlem forstås en person, der har betalt kontingent for hele eller en del af året.
2. Timetilskud, som er et tilskud pr. aktivitetstime for hold, hvor mindst halvdelen af deltagerne er under 20 år.

I de første kolonner (B til I) står der alene de rå tal fra de pågældende år. Alle beløb i disse kolonner er i løbende priser, hvilket vil sige de faktisk udbetalte tal i de pågældende år.

I kolonne J og K er grundtilskuddet og timetilskuddet indekseret baseret på tallene i løbende priser, således at 1999 er sat til 100.

I kolonne L og M er grundtilskuddet og timetilskuddet indekseret baseret på faste priser (niveau 1999). Der tages således i disse kolonner højde for inflation og dermed formindsket købekraft.

I kolonne N fremgår antallet af indbyggere i Københavns Kommune, hvilket sammenholdt med medlemstallet giver en organisationsprocent, som fremgår af kolonne P.

I kolonne M er personer fra 0 til 5 år udeladt, idet disse vurderes at udgøre en meget begrænset del af medlemsskaren - det skal understreges, at der ikke er konkrete oplysninger om dette. Det giver en organisationsprocent, som fremgår af kolonne Q.

I forhold til kolonnerne P og Q kan disse alene anvendes til at være en indikator for unges medlemsskab af frivillige folkeoplysende foreninger. Der er særligt mulighed for to store fejlkilder. Den første er, at medlemmer i københavnske foreninger ikke nødvendigvis har bopæl i Københavns Kommune. Det modsatte gør sig også gældende, så et barn bosiddende i Københavns Kommune kan sagtens være medlem af en foreningen uden for kommunen. Den anden store mulige fejlkilde er, at det samme barn sagtens kan være medlem af flere forskellige foreninger.

I bilag 2 er nogle af tabellens sammenhænge illustreret i forskellige grafer.

Intet.

Intet.

Indstillingen blev taget til efterretning.