Retningslinjer for afgrænsning af folkeoplysende foreninger

Med de reviderede retningslinjer er der tilføjet en afgrænsningsbestemmelse, som skal uddybes i en vejledningstekst og i administrativ praksis.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter afgrænsningsbestemmelserne i punkt 3.2.1. i retningslinjer for afgrænsning af ansøgere.
2. at Folkeoplysningsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde en sag, hvor de hobbybetonede foreninger indstilles til at miste godkendelsen som folkeoplysende forening gældende med udgangen af 2012.

Borgerrepræsentationen godkendte den 1. december 2011 reviderede retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.

Med vedtagelsen indførtes en ny bestemmelse i retningslinjerne (punkt 3.2.1) om afgrænsning af ansøgere, der ikke vil kunne opnå godkendelse i Københavns Kommune. Det drejer sig om "foreninger, hvis hovedformål er hobbybetonet, fagligt, sygdomsbekæmpende, varetagelse af patientinteresser, afholdelse af religiøse handlinger og ceremonier, service eller fester og andet socialt samvær, hvor aktiviteterne er uden videre formål, anses ikke som folkeoplysende i Københavns Kommune".

Retningslinjerne skal suppleres med en kortfattet vejledningstekst til information for nye ansøgere. Samtidig skal retningslinjer og vejledning kvalificere forvaltningens godkendelsesprocedure i behandlingen af nye foreninger samt i vurderingen af, om eksisterende foreninger fortsat opfylder betingelserne for godkendelse med ret til tilskud og/eller vederlagsfri lån af lokaler.  

Folkeoplysningsloven pålægger kommunen med respekt for de forskellige holdninger at sikre offentlige tilskud til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og den enkelte initiativtagers idegrundlag. Folkeoplysningsudvalget træffer med baggrund i loven beslutning om, hvilke foreninger der kan godkendes, og hvilke aktiviteter der anses som folkeoplysende.

 

Folkeoplysningspolitikken i Københavns Kommune (vedtaget dec. 2011) bygger på en overordnet målsætning: Det folkeoplysende arbejdes mission er at bidrage til, at de københavnske borgeres aktive deltagelse, frivilligindsats, livslange læring og kompetenceudvikling for herigennem at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.   

 

Tre centrale kriterier indgår i vurderingen af kravene til folkeoplysende forening:

1.      Det selvvalgte idegrundlag og valget af aktivitet/emne

2.      Foreningsdannelsen (vedtægter, økonomi, ansvarsforhold) med involvering af medlemmerne i aktiviteter, beslutninger og ansvar. 

3.      Formålet/hovedsigtet med foreningens folkeoplysende arbejde som det kontinuerligt kommer/vil komme til udtryk gennem aktiviteterne året igennem.  

I afgrænsningen indgår alle tre kriterier med særlig vægt på, om de valgte aktiviteter har et videre formål.

Hobbybetonede hovedformål er typisk at samle og udveksle ting uden instruktion eller planlagte forløb. Aktiviteten er mål i sig selv og det bærende i fællesskabet. Aktiviteten forudsætter ikke medlemsdemokrati med demokratiske processer og er uden kobling til lovens hovedsigte. Typiske hobbybetonede hovedformål findes, f.eks. hos frimærkeklubber og klubber for modeljernbaner, akvariefisk og motorcykler. I foreningsoversigten indgår ca. 20 foreninger med aktiviteter som bl.a. skak, lystfiskeri, frimærker, knivmagere, mad og motorcykler. En skærpelse af afgrænsningen må nødvendigvis baseres på Folkeoplysningsudvalgets ønske om en strammere fortolkning af de nævnte centrale kriterier.

Faglige hovedformål forbindes med aktiviteter, hvis hovedsigte f.eks. er at varetage snævre studenterpolitiske eller organisationsfaglige medlemsinteresser over for andre. Der er ingen sådanne foreninger godkendt som folkeoplysende foreninger i København.

Sygdomsbekæmpende hovedformål og varetagelse af patientinteresser som hovedformål er karakteristiske ved foreningernes fokus på en bestemt lidelse eller bestemt patientgruppes interesser. Der er ingen sådanne foreninger godkendt som folkeoplysende foreninger i København.

Religiøse handlinger og ceremonier er reguleret i bekendtgørelsen om støtte. En forening må gerne have et religiøst formål, men der gives ikke støtte til religiøse handlinger som dåb og konfirmation eller anden forkyndelse. Der er ingen sådanne foreninger godkendt som folkeoplysende foreninger i København.

Serviceforeninger har typisk til hovedformål at varetage medlemmernes interesser som forbrugere ved at skabe tilbud om fordelagtige indkøbsaftaler eller tilbyde bistand i forbrugersager. Der er ingen sådanne foreninger godkendt som folkeoplysende foreninger i København.

Fester og socialt samvær indgår som naturlige elementer i de fleste folkeoplysende foreningers årlige aktiviteter, men aldrig på bekostning af hovedformålet. Foreningen må gennem sin årlige aktivitetsplan dokumentere, at arrangementer med fester og socialt samvær udgør en mindre del af aktiviteterne. Foreningstyper som elevforeninger fra efter- og højskoler eller supportklubber i tilknytning til idrætsforeninger ville ikke kunne godkendes.     

 

I det omfang foreninger ikke længere kan godkendes kan det medføre besparelser i tilskud. 

Indholdet af Folkeoplysningsudvalgets drøftelser vil indgå i forvaltningens udformning af vejledende tekst i retningslinjerne, ligesom udvalgets tilkendegivelser vil være med til at forme den administrative praksis på området.

Afgrænsningsbestemmelserne vil indgå i forvaltningens procedure for godkendelse af nye foreninger og det løbende tilsyn med, om godkendte foreninger opfylder kravene. Forvaltningen vil i forlængelse af denne mødesag påbegynde en gennemgang af samtlige godkendte tilskuds- og/eller lokaleforeninger og efterse, om foreningerne opfylder de ændrede retningslinjer for godkendelse.  



Mads Kamp Hansen                                / Anders Christensen

 

Sagen blev udsat til næste møde.