Ansøgninger 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning
Ansøgninger 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006
9. Ansøgninger 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning
(FOU 99/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at korrigeret budget, jf. bilag 1 lægges til grund for fordeling af midler,
at Folkeoplysningsudvalget godkender de i bilag 2 anførte 6 nye
foreninger som folkeoplysende foreninger,
at Folkeoplysningsudvalget godkender fordeling af tilskud 2007, som det fremgår af bilag 3,
at 1 forening bevilges tilskud til aktiviteter for børn og unge, jf. bilag 4,
at Folkeoplysningsudvalget godkender foreløbige tilskudstilsagn til nye foreninger samt indstillinger vedrørende de foreninger, der har anført særlige ønsker, jf. bilag 5.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2006
Indstillingen tiltrådt.
Fra 2005 til 2007 er det
samlede tilskud til aftenskolerne faldet med næsten 4,5 mill. kr. Herudover
kommer den manglende kompensation for lærerlønsudviklingen, som fastlægges af
Undervisningsministeriet. Derfor er aftenskolerne bare i denne periode blevet
udsat for en samlet tilskudsforringelse på 7,5 mill. kr., svarende til 15%,
hvilket der bør tages hensyn til ved de kommende budgetbehandlinger.
RESUME
På baggrund af aktuelle regnskabstal for 2006, er der foretaget budgetkorrektioner indenfor gældende nettoramme.
Fordelingen er foretaget i henhold til gældende
retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune.