Mødedato: 12.12.2006, kl. 15:00

Omfordeling 2006 - den folkeoplysende voksenundervisning

Se alle bilag

Omfordeling 2006 - den folkeoplysende voksenundervisning

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

8.      Omfordeling 2006 - den folkeoplysende voksenundervisning

(FOU  98/2006)

 

INDSTILLING

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at de resterende budgetmidler i 2006 til den folkeoplysende voksenundervisning anvendes til en generel stigning af satsen pr. lokaletime, dækning af behov for yderligere tilskud til særlige grupper samt handicapbetingede udgifter

 

at der foretages omfordeling af midler til foreningerne, som det fremgår af bilag 1.

 

 

RESUME

Gennem frivillige tilbagebetalinger, tilbagebetalinger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 2005 samt ikke-disponerede midler er der en pulje til fordeling på 2 mio. kr.

 

Af sagsbeskrivelsen fremgår de anvendte principper for omfordelingen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I lighed med tidligere år og i overensstemmelse med Retningslinierne punkt 2.6.1 omfordeler Folkeoplysningsudvalget midler til områdets foreninger.

 

Fritid & Idræt udsendte brev til samtlige foreninger – bortset fra foreninger, der har påbegyndt deres aktivitet i indeværende år, da de har haft anden mulighed for at søge yderligere midler tidligere – og bad om oplysning om, hvorvidt de kunne tilbagebetale tildelt støtte – eller om de havde behov for yderligere støtte.

 

Vedlagte forslag til fordeling er baseret på følgende principper:

 

·        Foreninger, der har oplyst, at de har behov for yderligere tilskud til særlige grupper (PEA tilskud), indstilles til at få anvist det ansøgte beløb. Det skyldes, at dette tilskud ydes efter objektive kriterier, og at yderligere tilskud i givet fald skal anvises i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, som finder sted i 2007.

·        Foreninger, der har behov for yderligere dækning af handicapbetingede udgifter, får alle 50% af det ansøgte beløb.

·        Satsen for lokaletilskud på 40 kr. pr. lokaletime i særligt udstyret lokale hæves med 9 kr. pr. lokaletime til 49 kr.

 

 

Økonomi

 

 

I alt

Løn m.v.

0 kr.

PEA

355.724 kr.

Handicapbetingede udgifter

341.000 kr.

Lokaletilskud

1.372.929 kr.

I alt til fordeling

2.069.653 kr.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Andre konsekvenser

-

Høring

Der er ikke foretaget høring.

 

Bilag

Bilag 1. Liste over fordeling af tilskud.

 

 

Mads Kamp Hansen

/ Niels-Anton Svendsen

 

 

 


 

Bilag

Til top