Mødedato: 12.12.2006, kl. 15:00

Udviklingspuljen for børn og unge

Se alle bilag

Udviklingspuljen for børn og unge

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

11.      Udviklingspuljen for børn og unge

(FOU 101/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender bevillinger til Is Teater Skole, Pigeprojekt i Københavns Internationale Klub, Gymnastik i SSB og Projekt Sounougal.

at Folkeoplysningsudvalget tager de bevilgede midler til efterretning i "udviklingspuljen".

 

 

RESUME

Der indstilles på dette møde 4 projekter:

Skøjteklub København jf. bilag 2 " Is Teater Skole" 90434 til en bevilling på 129.800 kr.

Københavns Internationale Klub jf. bilag 3 "Pigeprojekt" 90438 til en bevilling på 149.720 kr.

Studenter Settlementets Boldklub jf. bilag 4 "Gymnastik i SSB" 90439 til en bevilling på 105.750 kr.

"Projekt Sounougal" jf. bilag 5 90441 til en bevilling på 130.075 kr.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Retningslinierne for Udviklingspuljen for børn og unge blev vedtaget i Folkeoplysningsudvalget den 6. december 2005 og i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. januar 2006 (bilag 1). 

Under titlen "Is Teater Skole" 90434 søger Skøjteklub København om midler til et tværfagligt værkstedsbaseret aktivitets- og undervisningstilbud i dramaturgi, mimik, koreografi, salsa, hiphop, is- og showdans og andre bevægelsesbaserede kunstarter. Tilbuddet er for ressourcestærke løbere i alderen 7-25 år.

Københavns Internationale Klub er 3 år gammel og demokratisk opbygget. Det er hovedsagelig herboende somalier, som foreningen henvender sig til. Foreningen har nogle grundlæggende regler: "At der altid er respekt mellem medlemmerne, og at der er plads til alle, lige meget hvilken klan du kommer fra, hvilken religion og hvilke politiske holdninger du har, samt at ligestilling mellem kønnene sættes i højsæde. "Pigeprojekt i Københavns Internationale Klub" 90438 sætter fokus på den sidste grundregel om ligestilling. Foreningen ønsker at tilbyde pigerne svømning, forskellige andre sportsaktiviteter, onsdags pigeaften fra kl. 14-21 hvor der kan sys og designes tøj, laves sund somalisk/dansk mad og debatskabende aktiviteter samt afholdes mindre kurser for pigerne. Foreningen m ener, at grunden til at den ikke har ret mange piger er, at pigerne ikke kender foreningen og dens tilbud.

 

"Gymnastik i SSB" 90439 er SSB´s svar på at indføre nye aktiviteter i en boldspils forening. Foreningen ønsker bredde i sine aktiviteter, og vil gerne have den folkelige gymnastik som tilbud. Visionen er fra vugge til grav princippet, så derfor startes nedefra ved at tilbyde børnegymnastik, som også kan indeholde spring og dans. Foreningen forventer at have 3 hold inden sommeren 2008, derefter håber man at kunne etablere 1 hold hvert år, for til sidst at kunne tilbyde gymnastik til børn, deres forældre og deres bedsteforældre.

 

"Projekt Sounougal" 90441 vil tilbyde undervisning i vestafrikansk dans og musik i aldersgruppen 5-16 år. Projektet vil gennemføre en hvervekampagne på fritidshjem, medborgerhuse og skoler i lokalområdet. Undervisningen skal munde ud i en forestilling, hvor der både danses og spilles på specielle senegalesiske instrumenter. Der skal afholdes workshops og en sommerskole. Der skal indkøbes instrumenter og forskellige rekvisitter/kostumer. Der er skaffet tid til dette nye projekt på 3 forskellige Kulturhuse (tid som andre foreninger har frigivet). Hensigten er at danne en ny forening i slutningen af 2007.

I slutningen af 2006 er der frem til 24. november 2006 modtaget 7 ansøgninger, hvor projektstart er skubbet til 2007 (puljen er opbrugt for 2006). 4 projekter indstilles på dette møde til bevilling. 3 projekter er under behandling.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udviklingspuljen for børn og unge har et budget på 2.048.000 kr. i 2007. Der indstilles på dette møde 4 projekter for i alt 515.345 kr. Rest på budgettet er 1.532.655 kr.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der er ingen andre konsekvenser.

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1. Retningslinier for Udviklingspuljen for børn og unge.

Bilag 2,3, 4 og 5. Indstillinger om godkendelse af nye aktiviteter.

Bilag 6. Oversigtsliste over ansøgninger og forbrug.

Bilag 7. Oversigtsliste over forbrug.

 

                      Mads Kamp Hansen

                                                   /   Anders Christensen

 

 

 


 

Til top