Mødedato: 12.09.2006, kl. 15:00

Hjemvist klagesag

Hjemvist klagesag

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. september 2006

 

 

14.      Hjemvist klagesag

(FOU  64/2006)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Gigtskolen meddeles afslag på sin ansøgning om at få tildelt støtte til det særlige indsatsområde NærGymnastik med følgende begrundelse:

Folkeoplysningsudvalget har med henvisning til Borgmester Martin Geertsens brev af 7. juli 2006 genbehandlet Gigtskolens oprindelige ansøgning, nu suppleret med følgende dokumenter:

·        Gigtskolens klage af 11. februar 2005

·        Partshøringsbrev af 6. februar 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningens Sekretariat

·        Gigtskolens svar af 8. februar 2006

·        Borgmester Martin Geertsens brev af 7. juli 2006 vedlagt juridisk notat af 4. juli 2006

Formålet med puljen til NærGymnastik er ikke at udvide rammerne for de eksisterende folkeoplysningstilbud. På baggrund af sagens dokumenter er det Folkeoplysningsudvalgets opfattelse, at Gigtskolens ansøgning falder uden for puljens formål, da Gigtskolen vil anvende midlerne til udvidelse af eksisterende aktivitet, hvilket Gigtskolen bekræfter i deres brev af 8. februar 2006. 

Forvaltningen beklager de fejl, der har været i sagsbehandlingen og den meget lange behandlingstid af klagen.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2006

Indstillingen tiltrådt.

 

 

RESUME

Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde 24. januar 2005 at meddele Gigtskolen afslag på ansøgning om at få tildelt en pulje til det særlige indsatsområde NærGymnastik.

Gigtskolen klagede den 11. februar 2005 over denne afgørelse. Behandlingen af klagesagen har vist, at der er begået sagsbehandlingsfejl, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsbehandlingsfejlen består i, at der i forbindelse med afslaget ikke er givet en saglig eller tilstrækkelig begrundelse hverken i forhold til det valgte kriterium om at prioritere få store udbydere eller i forhold til retningslinierne for udbud af NærGymnastik.

 


 

Til top