Mødedato: 12.09.2006, kl. 15:00

Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger

Se alle bilag

Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. september 2006

 

 

6.      Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger

(FOU  56/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- & Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. maj – 31. december 2006 til 1 ny forening med henholdsvis aktivitetstilskud på 5.775 kr. og driftstilskud på 4.360 kr. 

at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. september – 31. december 2006 til 5 nye foreninger med henholdsvis aktivitetstilskud på 6.176 kr. og driftstilskud på 4.399 kr.

at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. september – 31. december 2006 med forbehold til 3 nye foreninger med et aktivitetstilskud på 15.636 kr.  og driftstilskud på 25.924 kr.

at Folkeoplysningsudvalget godkender driftstilskud på 16.634 kr. for perioden 1. september – 31. december 2006 til 2 allerede godkendte foreninger

at der anvises kassemæssig dækning for det samlede aktivitetstilskud på 27.587 kr. på konto 3.73.1 Frivillige folkeoplysende foreninger, og for det samlede driftstilskud på 51.317 kr. (ex. moms 43.651 kr.) på konto 3.74.1 Lokaletilskud.

 

 

RESUME

Der er indkommet ansøgning om tilskud fra 1 forening for perioden 1. maj – 31. december 2006 og 10 foreninger for perioden 1. september – 31. december 2006. Der indstilles tilskud til 11 foreninger.

Opgørelsen under økonomi viser det samlede forbrug for perioden 1. marts – 31. december 2006.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Der er indkommet ansøgninger om tilskud fra 1 forening for perioden 1. maj – 31. december 2006 og fra 10 foreninger for perioden 1. september – 31. december 2006.

1 ansøgning fra Forening for Guineanere i Danmark udskydes til udvalgets næste møde 4. oktober 2006. Foreningen er fra Fritid & Idræt blevet anmodet om at indsende yderligere oplysninger til brug for en konkret vurdering af deres ansøgning for perioden 1. september – 31. december 2006.

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 6. december blev der i budgettet for 2006 afsat en buffer på i alt 712.175 kr. til aktivitetstilskud samt en buffer på 1.167.523 kr. til driftstilskud. Midlerne er afsat til de 3 løbende ansøgningsfrister i 2006, hvor nye foreninger komme i betragtning for tilskud.

Til dette møde er der søgt om grundtilskud til 231 tilskudsberettigede deltagere under 25 år og timetilskud til 594 aktivitetstimer. Det maksimale grundtilskud er på nuværende tidspunkt for perioden 1. september – 31. december 2006 på 62 kr. pr. deltager under 25 år, og det maksimale timetilskud er på nuværende tidspunkt på 25 kr. pr. holdtimer i 14 uger.

Tilskuddene for perioden 1. september – 31. december 2006 vil blive anvist til foreningerne i 1 rate som anvises i slutningen af september 2006, idet samtlige foreninger modtager et samlet tilskud under 200.000 kr.

 

Indstillingerne om tilskud fremgår af bilagene 1 - 4.

Bilag 1.  Fordeling af tilskud til 1 ny forening for 1. maj – 31. december 2006.

1 ny forening blev udskudt fra udvalgets møde den 30. maj 2006, idet der skulle indsendes diverse materiale fra foreningerne til brug for den endelige sagsbehandling. Foreningerne kan nu indstilles med tilskud for perioden 1. maj – 31. december 2006.

Der indstilles aktivitetstilskud på 5.775 kr. og driftstilskud på 4.360 kr.

 

Bilag 2.  Fordeling af tilskud til nye foreninger. 

5 nye foreninger indstilles med tilskud for perioden 1. september – 31. december 2006.

Der indstilles aktivitetstilskud på 6.176 kr. og driftstilskud på 4.399 kr.

 

Bilag 3.  Fordeling af tilskud med forbehold til 3 nye foreninger. 

3 nye foreninger indstilles til tilskud med forbehold, idet foreningernes vedtægter ikke opfylder betingelserne for tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Begrundelsen for forbeholdene fremgår af bilaget. Der indstilles aktivitetstilskud på 15.636 kr. og driftstilskud på 25.924 kr.

 

Bilag 4. Godkendelse af driftstilskud til 2 allerede godkendte foreninger.

2 allerede godkendte foreninger indstilles til driftstilskud til deres lejede lokaler. Der indstilles driftstilskud på 16.634 kr. Begrundelsen fremgår af bilaget.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Budget 2006

Afsat buffer fra Folkeoplysningsudvalgsmødet den 6. december 2005

til aktivitetstilskud                                                           712.175 kr.

Indstilling grund-/aktivitetstilskud:

Godkendt på FOU 15. marts 2006                                 475.895 kr.

Godkendt på FOU 26. april 2006                                    11.202 kr.

Godkendt på FOU 30. maj 2006                                      30.771 kr.

Godkendelse af 1 ny forening for

perioden 1. maj – 31. december 2006                               5.775 kr.

Godkendelse af 5 nye foreninger                                      6.176 kr.

Godkendelse af 3 nye foreninger med forbehold           15.636 kr.

 

Rettelse af tilskud for 2006, jf. ind-

stillingen på FOU 6.12.2005                                         651.596 kr. [1]

Underskud for aktivitetstilskud 2006                     - 484.876 kr.

Underskuddet dækkes via tilbagebetalingerne for regnskabsaflæggelsen 2005 som forelægges på Folkeoplysningsudvalgets møde i december 2006.

 

Driftstilskudsbudgettet  2006                                  1.167.523 kr.

Indstilling driftstilskud:

Godkendt på FOU 15. marts 2006                                 388.503 kr. *                      

Godkendt på FOU 26. april 2006                                      7.701 kr. *

Godkendelse af 1 ny forening for

perioden 1. maj – 31. december 2006                               3.709 kr. *

Godkendelse af 1 ny forening                                           3.742 kr. *

Godkendelse af 2 nye foreninger med forbehold             22.051 kr. *

Godkendelse af 2 allerede godkendte foreninger             14.149 kr. *

Rettelse af tilskud for 2006, jf. ind-                              325.087 kr. *  1

stillingen på FOU 6.12.2005

 

 Rest for driftstilskud 2006                                        402.581 kr. *

* beløbene er uden moms.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen kendte.

HØRING

Nej

BILAG

1. Fordeling af tilskud til 1 ny for ening for perioden 1. maj – 31. december 2006 

2. Fordeling af tilskud til 5 nye foreninger

3. Fordeling af tilskud med forbehold til 3 nye foreninger

4. Fordeling af driftstilskud til 2 allerede godkendte foreninger.

 

 

                                            Mads Kamp Hansen

                                                / Anders Christensen

 


 



[1] På FOU-mødet 10.1.2006 blev der fremlagt et notat omkring fejl i beregningerne af tilskud for 2006. Af dette notat fremgik det, at der var nogle foreninger, som ikke var blevet beregnet og derfor ikke fremgik af listen over tilskud for 2006. Derudover er der foreninger som har givet indsigelse over det godkendte tilskud, idet beregningerne har været forkerte. Disse tilskud er nu rettet til, og beløber sig til i alt 674.742 kr. for aktivitetstilskuddet.    


Til top