Faciliteter i nabokommuner
Faciliteter i nabokommuner
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 12. september 2006
12. Faciliteter i nabokommuner
(FOU 62/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender nærværende projektbeskrivelse for undersøgelsen af faciliteter i nabokommuner.
RESUME
Folkeoplysningsudvalget vil gerne have en undersøgelse af, om der er idrætsfaciliteter i nabokommunerne som Københavns Kommune med fordel kan leje sig ind i. Det kunne f.eks. være udendørs fodboldbaner.
Nærværende indstilling indeholder forslag til
projektbeskrivelse. Sigtet er, at forelægge den færdige undersøgelse for
Folkeoplysningsudvalget på det første møde i
2007.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På Folkeoplysningsseminaret den 9. og 10. juni rejste udvalget spørgsmålet om brug af idrætsfaciliteter på tværs af kommunegrænserne. Udvalget ville gerne vide, om der er faciliteter i nabokommunerne, hvor Københavns Kommune med fordel kan leje sig ind – f.eks. i perioder eller på timebasis. Det kunne f.eks. være udendørs fodboldbaner.
Samtidig var ønsket at få klarlagt om der er faciliteter, som Københavns Kommune ikke behøver at fokusere på i sine udbygningsplaner, fordi omegnskommunerne kan dække behovet i hele hovedstadsområdet. Et eksempel på noget sådant kunne være cykelarenaen i Ballerup, der reelt må siges at dække behovet i hele hovedstadsregionen.
Målet med
undersøgelsen
Brugertilfredshedsundersøgelsen for de københavnske idrætsanlæg peger umiddelbart på, at ca. 15 pct. af brugerne på idrætsanlæggene har bopæl i andre kommuner. På fodboldområdet er det dokumenteret, at der spilles lidt flere kampe i København end i de andre byer. Det er der taget initiativ til at rette op på.
Herudover er der ikke umiddelbart grund til at antage andet end, at der er et lignende antal københavnere, der dyrker deres idræt i en nabokommune. F.eks. er det for ridning, svømning og ishockey i vidt omfang nødvendigt at tage udenfor kommunen for at dyrke idrætten.
Målet med undersøgelsen er derfor primært at afdække:
· Er der ledig idrætskapacitet i andre kommuner – i givet fald hvor?
· Hvis ja, så bane vejen for et samarbejde mellem den enkelte kommune og Københavns Kommune om leje af faciliteten.
· Hvis nej, så at synliggøre, at Københavns Kommune selv må sørge for faciliteter til egne borgere.
Som sidegevinst vil arbejdet med undersøgelsen kunne understøtte erfaringsudveksling på tværs af kommunerne i den centrale del af Storkøbenhavn.
Nabokommunerne til
København
De tilgrænsende kommuner er Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre samt Frederiksberg og Tårnby. Når det alene er Københavns Kommune, der tager initiativ til undersøgelsen vil det være en naturlig afgrænsning på de kommuner, der tages kontakt til.
Alternativt kan undersøgelsen udvides til hele det nuværende Københavns Amt. Reelt er det imidlertid et fåtal af idrætsudøverne, der bevæger sig så langt. I amtet er de idrætter, hvor udøverne bevæger sig mest på tværs af kommunegrænserne typisk skydning, banecykling og ishockey. Hertil kommer, at en række eliteudøvere rejser langt for at træne med bestemte klubber eller trænere. Det er imidlertid ikke denne kreds, der er den primære målgruppe for undersøgelsen.
Metode
Metodisk kan "Kulturplanen" fra Københavns Amt 1998 danne et godt udgangspunkt. En model kunne være, at indsamle en oversigt over alle faciliteterne i nabokommunerne. Det kan gøres ved en blanding af søgning på nettet og kontakt til relevante forvaltninger. Indsamling af materiale følges op med et møde med hver af de 6 ledere af idrætsområdet i nabokommunerne.
Dette kan følges op af en opsamling, hvor resultatet præsenteres, og der er dialog om mulighederne for fremadrettet at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Rapporten forelægges for Folkeoplysningsudvalget i første
kvartal 2007.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
konsekvenser
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
/