Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget bevilger 224.812 kr. til første år af Studieskolens projektet "Service og kvalitet i den folkeoplysende undervisning: Hvordan kan vi definere, måle og omsætte oplevet kvalitet i folkeoplysningen?" (Bilag 1).
Problemstilling
Projektet er toårigt, og der søges i henhold til puljens retningslinjer i første omgang tilskud til det første år. Projektholder vil søge om tilskud til projektets andet år i 2014. Det samlede ansøgte tilskud til hele projektet bliver på 517.687 kr. fordelt på 224.812 kr. det første år og 292.875 kr. det andet år
Løsning
Projektet består af to delprojekter, der ligger i forlængelse af hinanden. Delprojekterne har hver en projektperiode på omkring et år. I det første delprojekt vil Studieskolen definere begrebet kvalitet og måle kursisternes oplevelse af kvalitet på skolens egne kurser. I den anden del af kurset gennemføres en parallel undersøgelse, men denne gang på en række samarbejdende københavnske aftenskolers kurser. Anden del af projektet vil med sit betragtelige antal involverede kurser øge signifikansen af resultaterne og dermed naturligvis også undersøgelsens samlede validitet.
Projektholder vil sikre forankring af delprojekternes resultater i to adskilte forankringsforløb. Forankringen af del 1 vil påbegyndes allerede i løbet af projektperioden, og et af de væsentligste elementer er en indarbejdelse af service- og kvalitetsmål i Studieskolens strategi for kvalitetssikring. Forankringen af del 2 vil ske med aktiv deltagelse fra DOF og med udbredelse til de aftenskoler i Københavns Kommune, som måtte ønske det.
Projektet ligger inden for to af Udviklings- og aktivitetspuljens formål, som er:
Synliggørelse af aftenskoleområdet.
Der gives tilskud til projekter og til enkeltstående aktiviteter og arrangementer, der har til formål at oplyse om og markedsføre aftenskolernes indsats inden for politiske indsatsområder eller aftenskoleområdet i sin helhed.
Kompetenceudvikling
Initiativet skal sikre kompetenceudvikling for aftenskolernes ledere, bestyrelsesmedlemmer og administrative personale således, at den opnåede kompetence kan bidrage til udvikling af aftenskolernes virke.
Den konkrete implementering af projektresultaternes anbefaling sammen med en synliggørelse af undersøgelsens resultater vil sikre opmærksomhed om aftenskoleområdet i sin helhed. Derudover vil de konkrete forankringstiltag i både første og andet delprojekt sikre en kompetenceudvikling af de deltagende aftenskolers ledere, bestyrelser og øvrigt administrativt personale.
Økonomi
Rest på budgettet, såfremt det ansøgte beløb bevilges til Studieskolens projekt: 775.188 kr.
Videre proces
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.