Mødedato: 12.03.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87 (KFU's mødelokale)

Orientering om Amager Skatepark

Folkeoplysningsudvalget orienteres om status vedr. Amager Skatepark.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen om Amager Skatepark til efterretning, herunder at den indkøbte rampe anvendes på Amager Strandpark.

 

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget bevilligede den 7. maj 2012 et tilskud på 280.000 kr. til etablering af en midlertidig skatehal på Strandlodsvej 67 (Amager Skatepark). Midlerne er anvendt til indkøb af rampe.
 
Efterfølgende har det vist sig, at det vil koste ca. 1,25 mio. kr. at sikre, at bygningen overholder reglerne i bygningsreglementet. Særligt brandsikringsikring har været betydeligt dyrere end først antaget.

Løsning

Projektet om Amager Skatepark opstod på baggrund af henvendelse fra Skanska, der så muligheder i et samarbejde med Københavns Kommune, som kunne bidrage til udviklingen af idræts- og fritidslivet i Amager Øst. Skanska tilbød derfor Københavns Kommune at låne hallen frem til, at området skal byudvikles sidst på sommeren 2014. Som en del af aftalen skulle kommunen selv stå for myndighedsbehandling, lovliggørelse af faciliteterne mv. til den ønskede brug.

Der er givet byggetilladelse til projektet i januar 2013. Tilladelsen forudsætter, at der maksimalt er 150 brugere i hallen ad gangen, og at bygningsreglementet overholdes. Det medfører bl.a. krav om nye brandvægge, branddøre, ventilation i loft samt udvendigt trappeværn. Foranstaltningerne vil koste ca. 1,25 mio. kr. På den baggrund vil arbejdet med Amager Skatepark blive indstillet.

Folkeoplysningsudvalgets tilskud på 280.000 kr. er allerede anvendt til rådgivning og køb af rampe.

Der arbejdes imidlertid hen mod, at ramperne fortsat anvendes til gavn for skaterne på Amager. Der har vist sig mulighed for, at rampen i stedet kan anvendes i Amager Strandpark. Her vil den indgå som en del af nyt "skatespot" sammen med minimum fem andre skate-objekter og på den måde være med til at skabe en ny urban aktivitet i strandparken.
 
Copenhagen Skatepark og Team Nord-Øst vil afholde udgifterne på 28.000 kr. til bl.a. flytning af rampen og til at gøre den egnet til udendørs brug.

Økonomi

Ingen.



Mads Kamp Hansen

                                                                            /Anders Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Udvalget ser gerne, at forvaltningen tager initiativ til, i samarbejde med Brandvæsnet, at der opstilles ensartede retningslinjer for den midlertidige brug af byens bygninger og rum.
Til top