Mødedato: 11.12.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Mødeplan 2013 for Folkeoplysningsudvalget

Se alle bilag

Ifølge § 2 i Folkeoplysningsudvalgets forretningsorden fastlægges udvalgets mødeplan senest på udvalgets sidste møde året før.


Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender forslag til mødeplan for 2013, jf. bilag 1.

Problemstilling

Ifølge § 2 i Folkeoplysningsudvalgets forretningsorden afholdes udvalgets ordinære møder i overensstemmelse med en årlig mødeplan, der fastlægges senest på udvalgets sidste møde året før.

Løsning

Der fremlægges forslag til afholdelse af 6 ordinære møder i 2013, jf. bilag 1. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller hvis mindst 3 af udvalgets medlemmer fremsætter begæring herom.

Udkast til Folkeoplysningsudvalgets mødeplan er udarbejdet med udgangspunkt i den vedtagne mødeplan for Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget, og møderne afholdes på hhv. mandage, tirsdage og onsdage i tidsrummet fra kl. 15.00 – 17.30. Møderne afholdes på Rådhuset.

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser om formen på udvalgets seminar afholdes i lighed med tidligere et todages seminar på kursuscentret Magleås den 31. maj-1. juni 2013.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den godkendte mødeplan publiceres på internettet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, idet Birthe Skaarup bemærkede, at den 10. december 2013 retteligt er en tirsdag, og ikke, som det fremgår af indstillingen, en onsdag.
Til top