Fortsættelse af aktiviteter i Mimersparken frem til bemanding af legepladsen ultimo 2014
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget bevilger 250.000 kr. under Udviklingspuljen for børn og unge til en fortsættelse af aktiviteterne i Mimersparken frem til og med oktober 2014.
Problemstilling
Løsning
Såfremt Folkeoplysningsudvalget bevilger midlerne til en fortsættelse af aktivitetsunderstøttelsen og -koordineringen i Mimersparken, vil 2200Kultur forsøge at forlænge samarbejdsaftalen med Nørrebro Idrætsråd frem til og med oktober 2014.
Når legepladsen bemandes fra oktober/november 2014, er det Teknik- og Miljøforvaltningens ambition, at personalet skal samarbejde på tværs og fungere som aktive igangsættere i parken. Teknik- og Miløjforvaltningen er derfor interesseret i at fortsætte Kultur- og Fritidsforvaltningens indsats - herunder evt. overtage finansieringen af 2200Kulturs samarbejdsaftale med Nørrebro Idrætsråd.
Succeskriterier og status på indsatsen i Mimersparken 2013
Nørrebro Idrætsråd har i 2013 arbejdet ud fra følgende succeskriterier:
- Opbygning af foreningsaktiviteter for børn og unge på 11-mandsbanen og multibanen med et mål om 300 faste foreningsbrugere på ugentlig basis i sæsonen.
- Igangsættelse af voksenaktiviteter med et mål om 300 foreningsbrugere på ugentlig basis i sæsonen.
- Sikre, at multibanen bliver gjort klar til brug, og at der tages kontakt til foreninger med relevans for banen.
- Sikre, at de lokale folkeoplysende foreninger involveres i brugen af området.
- Kontakt til minimum 10 lokale institutioner med henblik på at sikre igangsættelse og forankring af skole- og institutionssamarbejde i dagtimerne. Samt sikring af, at lokalområdets institutioner gør brug af parken i projektperioden og efterfølgende.
- Med udgangspunkt i de omkringliggende uddannelsesinstitutioner fortsættes samarbejdet om at få flere frivillige tilknyttet området – herunder fortsættelse og forankring af den nyopstartede frivilliggruppe.
- Sikre, at der opstartes forskelligartede aktiviteter i parkdelen – herunder indgås samarbejde med Kulturskaberne.
Økonomi
Videre proces
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow