Mødedato: 10.12.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Godkendelse af foreninger, der søger om lokaler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til godkendelse af syv nye foreninger, der kun ansøger om lokaler.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender syv nye folkeoplysende foreninger, jf. tabel 1 nedenfor.

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. Syv foreninger har ansøgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som en folkeoplysende forening med henblik på at få stillet lokaler til rådighed.

For at blive godkendt som en folkeoplysende forening skal foreningen opfylde en række betingelser i henhold til folkeoplysningsloven og Københavns Kommunes retningslinjer for tilskud til folkeoplysning, herunder krav til foreningens vedtægter.


Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder derfor vedtægter fra nye foreninger til godkendelse som en betingelse for, at foreningerne kan få anvist lokaler. Det er Folkeoplysningsudvalget, som skal godkende foreningerne.

Løsning

Foreningerne i tabel 1 indstilles til godkendelse som folkeoplysende foreninger, idet de opfylder folkeoplysningslovens betingelser og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune. De ansøgende foreningers formål fremgår af bilag 1.

Tabel 1

Foreningens navn

Aktivitet

Antal medlemmer under 25 år

Antal medlemmer over 25 år

Nandrup Club de Futbol

Fodbold

0

21

Københavns Tai Chi Klub

Tai Chi

0

12

Freestyle Innebandy

Innebandy (floorball)

0

12

Målfabrikken

Fodbold, motionsløb

3

17

Tigers Fight Club

Kampsport

0

5

Casal Copenhaguen

Kultur

8

77

AK Thor Vægtløftning 17 52

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Godkendte foreninger modtager adgangskode til Interbook og vejledning i elektronisk ansøgning om faciliteter.


Mads Kamp Hansen

                                                                                                            /Marianne Kruckow
                                                                                                   

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top