Omfordeling af tilskud 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning
Omfordeling af tilskud 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 10. december 2007
9. Omfordeling af tilskud 2007 - den folkeoplysende voksenundervisning(FOU 87/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Folkeoplysningsudvalget skal fordele restmidler vedrørende 2007.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget godkender fordeling af midler, som det fremgår af bilag 1. 2. at Folkeoplysningsudvalget bemyndiger Fritid & Idræt til at fordele evt. yderligere restmidler op til en ramme på maks. 500.000 kr. forholdsmæssigt til de foreninger, der har ansøgt om yderligere tilskud til handicapbetingede udgifter. Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2007: Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Gennem frivillige tilbagebetalinger og tilbagebetalinger
vedrørende afregning af tilskudsbevillinger i 2006 er der en ramme på 2,2
millioner kroner. Imidlertid hersker der usikkerhed med hensyn til de
mellemkommunale refusioner på området. Et forhold, der først afklares endeligt
umiddelbart før jul, når årets sidste regningskørsel gennemføres. Endvidere har
der været behov for at overføre bevilgede tilskud til nye foreningers lønkonti
vedrørende tidligere år, idet disse bevilgede tilskud ved en fejl ikke var
overført, men i stedet indgået i den årlige omfordeling.
Løsning
I lighed med tidligere år og i overensstemmelse med
Retningsliniernes punkt 2.6.1 omfordeler Folkeoplysningsudvalget midler til
områdets foreninger.
Fritid & Idræt har via brev til samtlige foreninger bedt
om oplysning om, hvorvidt de kunne tilbagebetale bevilget tilskud – eller
hvorvidt de havde behov for yderligere tilskud.
Resultatet af denne forespørgsel er, at foreningerne samlet
kan tilbagebetale 1.069.913 kr. – og behovet for yderligere tilskud er
6.161.783 kr. – heraf 4,5 millioner kr. til yderligere løntilskud.
Vedlagte forslag til fordeling er baseret på følgende
principper:
·
Foreninger, der har oplyst, at de har behov for
yderligere tilskud til særlige grupper (PEA tilskud) indstilles til det ansøgte
beløb. Det skyldes, at dette tilskud ydes efter objektive kriterier og i givet
fald ville skulle anvises i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2007.
·
Lokaletilskudssatsen i 2007 blev på 40 kr. pr.
lokaletime. Det indstilles, at den hæves til 45 kr. pr. lokaletime.
·
Grundet den budgetusikkerhed, der er forbundet
med de mellemkommunale refusioner, og som først vil være afklaret umiddelbart
før jul indstilles, at Fritid & Idræt bemyndiges til at lave en
forholdsmæssig fordeling af evt. sidste restmidler til de 4 foreninger
(Gigtskolen, IOF, SUKA og Blindes Oplysningsforbund), der tilsammen har ansøgt
om yderligere tilskud til handicapbetingede udgifter (kørsel) på i alt 969.509
kr. – Begrundelsen for dette forslag er, at disse foreninger er kommet i en
ganske vanskelig situation, da midler fra Undervisningsministeriet iht.
folkeoplysningslovens § 44, stk. 2 til 2007 først er udmeldt fra ministeriet i
september 2007, og med et meget begrænset beløb. Tal fra én af foreningerne
viser, at Undervisningsministeriets tilskud svarer til ca. 25 kr. pr.
befordring. – Foreningens andel af
Københavns Kommunes tilskud til handicapbetingede udgifter i 2007 svarer til
ca. 135 kr. pr. befordring. Da en befordring i gennemsnit koster ca. 350 kr. er
der et resterende beløb på ca. 190 kr. pr. befordring, der p.t. er
ufinansieret. – Københavns Kommunes tilskud til handicapbetingede udgifter i
2007 er 1,5 mill. kr.
Økonomi
Samlet restramme for 2007 er 2.200.486 kr.
Restrammen disponeres på følgende måde:
Omfordeling
i alt |
1.017.626 kr. |
Overførsel
nye foreninger vedr. tidligere år |
602.812 kr. |
Restbuffer |
580.048 kr. |
Disponeret i alt |
2.200.486 kr. |
Videre proces
Folkeoplysningsudvalgets afgørelse meddeles foreningerne.
Bilag
1. Oversigt over omfordeling 2007.
Mads Kamp Hansen /
Anders Christensen