Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler - forslag til ændring af Retningslinjer
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til forslaget om ændring af Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager stilling til forslag til ændring af Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
Problemstilling
Repræsentanterne for voksenundervisningsområdet har ønsket, at Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler ændres.
Folkeoplysningsudvalget udpegede på sit møde den 29. august 2023 en følgegruppe, der blandt andet skulle komme med forslag til nye retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
Løsning
Følgegruppen har mødtes og har fremsendt forslag til ændring af Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler. Forslaget indeholder følgende ændringsforslag:
Formål (§ 1)
Nye aktivitetsområder skal ikke nødvendigvis være politisk besluttede.
Partnerskaber skal også kunne indgås kun mellem aftenskoler.
Undervisere skal også kunne kompetenceudvikles.
Medfinansiering (§ 4)
Medfinansieringen sættes ned til 10 % i stedet for 25 % som nu.
Timelønnen tilpasses – også i andre puljer der kan søges af aftenskoler og foreninger.
Lokaler (§ 7)
Der skal kunne ydes tilskud til dækning af driftsomkostninger forbundet med anvendelse af private lokaler, også selvom der ikke er særlige forhold, der taler for det.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Folkeoplysningsudvalget godkender ændring af Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler, vil forvaltningen offentliggøre de nye retningslinjer på kommunens hjemmeside.
Mads Kamp Hansen
/Rikke LauritzenBeslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. oktober 2023:
Ændring af Retningslinjer for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler blev godkendt som foreslået.
Udvalget anmodede forvaltningen om at komme med forslag til satsen for timelønnen (Retningslinjernes § 4).
Astrid Buch Hansen, Charlotte Lorenzen, Egil Bjørnsen og John Kalo blev udpeget til en følgegruppe, der skal indstille de ankomne ansøgninger. På baggrund af følgegruppens indstillinger sender forvaltningen ansøgninger om mere end 100.000 kr. i skriftlig votering i udvalget.
Med disse tilføjelser blev indstillingen godkendt.