Mødedato: 10.10.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om resultat af Budgetaftale 2024

Se alle bilag

Den 13. september 2023 har Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indgået en aftale om Budget 2024.

Folkeoplysningsudvalget orienteres med denne indstilling om indhold i aftalen, der har relevans for folkeoplysningsområdet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen om resultatet af Budgetaftale 2024 til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

Aftaleteksten for Budget 2024 (bilag 2), giver et overblik over de initiativer, der blev finansieret ved forhandlingerne om Budget 2024. Med nærværende indstilling orienteres udvalget om de initiativer på Folkeoplysningsudvalgets område, der blev finansieret med aftalen.

Løsning

Initiativer på folkeoplysningsområdet

Af bilag 1 fremgår de budgetønsker, der er finansieret i Budgetaftale 2024 på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Af initiativer på folkeoplysningsområdet kan nævnes (enkelte af nedenstående initiativer er finansieret under de øvrige udvalg, men har en gren ind i folkeoplysningen):

  • Pigepartnerskaber (udløb)
  • Fortsættelse af samarbejdsaftale med DIF/DGI om 10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne (udløb og tilvalg)
  • Styrkelse af børnekulturen i København
  • Skalerbar pulje til idræts- og kulturfaciliteter
  • Initiativer under idrætsmilliarden:
    • Samarbejde med Frederiksberg Kommune
    • Hensigtserklæring om fremrykning af idrætsmilliarden og en ny idrætsmilliard
    • Planlægning af etape to i udvikling af Sundby Idrætspark
    • Idrætshelhedsplan for Tingbjerg Idrætspark
    • Udvikling af Ryparkens idrætsanlæg
    • Hensigtserklæring om Gymnastikkens Hus
    • Yderligere afklaring af mulige placeringer til Ketchersportens Hus og belysning af alternative scenarier for udviklingen af Valby Idrætspark.
  • Fortsættelse af Brobold
  • Fortsættelse af projekt Fælles om Fodbold (fodboldfælleskaber for mennesker i udsatte positioner
  • Pulje til opretholdelse af serviceniveau i forbindelse med konvertering af lejemål
  • Opfølgning på screening af 33 skolematrikler fra budget 2023, der indikerede, at der er plads til yderligere idrætskapacitet ved følgende fire skoler: Brønshøj Skole, Gerbrandskolen, Kirsebærhavens Skole og Strandvejsskolen. Der vil blive søgt om finansiering til det fortsatte arbejde til overførselssagen 2023-24 og i budget 2025.
  • Udvidelse af samarbejdspuljen til skoler og foreninger
  • Fortsættelse af lejeaftale for Kastrup Skøjtehal

Initiativer på folkeoplysningsområdet, der ikke blev finansieret med Budgetaftale 2024

Nyt IT-system som erstatning for BookByen og Foreningsportalen (KF004) blev ikke finansieret ved Budget 2024. Kultur- og Fritidsudvalget vil snarest blive præsenteret for mulige finansieringsalternativer og Folkeoplysningsudvalget orienteres efterfølgende.

Budgetønsket om afskaffelse af de to gebyrordninger på Folkeoplysningsområdet (KF069) blev heller ikke finansieret i budgetforliget. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil derfor fortsat opkræve gebyr for både øvelokaleforeningers og øvrige foreningers brug af kommunens lokaler.

De tre initiativer som udløb af evalueringen af samarbejdsaftalen mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om folkeoplysende aktørers brug af skolefaciliteter blev heller ikke finansieret med budget 2024.

Økonomi

Indstillingen har ingen særskilte økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Borgerrepræsentationen andenbehandler Budgetforslag 2024 den 5. oktober 2023.

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. oktober 2023:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top