Mødedato: 10.10.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag - Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler - administrativ bevilling

Folkeoplysningsudvalget orienteres om administrative bevillinger fra Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager den administrative bevilling til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til forvaltningen.

Løsning

1. LOF

LOF har modtaget et tilskud på 93.820,75 kr. til projekt ”Mestringsforløb for mødre til børn med særlige behov”.

Projektet har fokus på at give redskaber til at passe på sig selv i et krævende forældreskab. I forløbet vil alle værktøjer være tilpasset den særlige livssituation, som deltagerne er i, så det er realistisk at passe dem ind i en hverdag, der stiller særlige krav.

På sigt ønsker LOF at arbejde på at kunne udbyde kurset i samarbejde med kommuner og organisationer, eksempelvis Autismeforeningen, ADHD-foreningen.
Efter det første pilotkursus, vil det blive evalueret og tilrettet, hvorefter et andet pilotkursus afvikles, inden kurset udbydes på almindelige vilkår.
LOF ser gode muligheder for, at forløbet efter projektudløb vil kunne udbydes som tilskudsberettiget under Folkeoplysningsloven.

Økonomi

Udviklings- og Aktivitetspuljen har i 2023 et budget på 800.000 kr.

Rest på budget

409.408 kr.

Overførte omfordelingsmidler

2.600.000 kr.

Indstillet på dette møde

93.821 kr.

Rest på budget

2.915.587 kr.

Mads Kamp Hansen

                                                          /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. oktober 2023:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.
Til top