Godkendelse af tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlemstilskud til en kendt forening for hele året,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlemstilskud til to nye foreninger for perioden maj - december 2020,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlemstilskud til en ny forening for perioden september - december 2020, og
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlems- og lokaletilskud til en ny forening for perioden september - december 2020.
Problemstilling
En allerede godkendt forening har indsendt regnskab for 2018 og ansøgning om tilskud for 2020 rettidigt, men ved en fejl er ansøgningen for 2020 ikke behandlet.
To nye foreninger har søgt om medlemstilskud for perioden maj - december 2020.
En ny forening har søgt om medlemstilskud for perioden september - december 2020.
En ny forening har søgt om både medlems- og lokaletilskud for perioden september - december 2020.
Løsning
En allerede godkendt forening indstilles til tilskud for hele 2020.
To nye foreninger indstilles til medlemstilskud for perioden maj - december 2020.
To nye foreninger indstilles til medlemstilskud for perioden september - december 2020. Den ene indstilles ligeledes til lokaletilskud for perioden september - december 2020.
Økonomi
Folkeoplysningsudvalget har den 17. december 2019 afsat nedenstående buffere til løbende sager i 2020 fordelt på medlems- og lokaletilskud.
Medlemstilskud i kr. |
|
Afsat buffer |
582.632 |
Indstilling på møde i februar |
0 |
Indstilling på møde i april |
207.153 |
Indstilling på møde i juni |
120.736 |
Rest for medlemstilskud i kr. |
254.743 |
Lokaletilskud inkl. hyttetilskud i kr. |
|
Afsat buffer |
500.000 |
Indstilling på møde i februar |
0 |
Indstilling på møde i april |
164.700 |
Indstilling på møde i juni |
1.976 |
Rest for lokaletilskud inkl. hyttetilskud i kr. |
333.324 |
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Medlemstilskuddene vil blive udbetalt i to rater, når de enkelte foreninger har bekræftet, at de har facilitetstider til rådighed til deres aktiviteter, og tilskudsbetingelserne er tiltrådt.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. juni 2020:
Indstillingen blev godkendt.