Mødedato: 10.06.2020, kl. 16:30
Mødested: Microsoft Teams

Godkendelse af ny aftenskole - Helse og Kost skole

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgning om godkendelse fra en ny aftenskole.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender en ny folkeoplysende voksenundervisningsforening, Helse og Kost Skole, samt godkender et tilskud på 17.244,64 kr. for perioden 1.september - 31. december 2020 med et foreløbigt tilsagn på 15.000 kr. (jf. bilag 1).

Problemstilling

Helse og Kost Skole søger om godkendelse som folkeoplysende voksenundervisningsforening (aftenskole) pr. 1. september 2020.

Løsning

Aftenskolen Helse og Kost Skoles primære formål er at forestå voksenundervisning i kurser om velvære, helse og motion. Helse og Kost Skole søger om tilskud til 136 almene undervisningstimer samt ét foredrag i perioden 1. september til 31. december 2020. På grund af corona-situationen er starttidspunktet for aktiviteterne ændret i forhold til den oprindelige ansøgning (bilag 2.)

Helse og Kost Skole lever op til de i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København fastsatte krav til folkeoplysende foreninger, der vil udbyde voksenundervisning og indstilles derfor til godkendelse.

Helse og Kost Skole indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. september - 31. december 2020 på 2.244,64 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

Økonomi

Der udbetales 15.000 kr. til aftenskolen ved godkendelsen. Herefter udbetales 2.244,64 kr. efter samme retningslinjer som for kendte aftenskoler. Det resterende tilskudsbeløb udbetales, når aftenskolen har aflagt regnskab for forbruget af det foreløbige tilskud.

Beløbene tages fra den afsatte buffer til nye aftenskoler 2020 og godkendte aftenskoler 2019 på 2.863.476 kr.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningen Folkeoplysningsudvalgets beslutning samt tilbyder foreningen rådgivningsmøde for nye aftenskoler.

 

Mads Kamp Hansen

                                           /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. juni 2020:

Indstillingen blev godkendt.

Til top