Mødedato: 10.01.2006, kl. 15:00

Folkeoplysning i kulturhusene

Folkeoplysning i kulturhusene

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 10. januar 2006

 

 

8.      Folkeoplysning i kulturhusene

(FOU  10/2006)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at der indgås en aftale om vederlagsfrit udlån på faste dage og tidspunkter til folkeoplysende aktiviteter i kulturhusene. Aftalen følges op af en rammeoverførsel på i størrelsesordenen 4 mio. kr. fra Fritid & Idræt til Kunst & Kultur fra og med budget 2007.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2006

Indstillingen tiltrådt.

 

 

RESUME

Det foreslås, at der indgås aftale om vederlagsfrit udlån på faste dage og tidsrum til folkeoplysende aktiviteter i Kulturhusene. En fast aftale vil give foreningerne bedre mulighed for at orientere sig om, hvorvidt der er adgang til huset de dage de ønsker at afvikle deres aktivitet.

Samtidig vil det være lettere for kulturhusene at planlægge og afsætte tid til andre aktiviteter, da de folkeoplysende aktiviteter samles på udvalgte dage/tidsrum.

Aftalen vil herudover være en administrativ lettelse – både for kulturhusene og for Fritid og Idræt. 

Der er sendt et forslag til dage og tidsrum i høring i kulturhusene. Udgangspunktet for dette forslag er de tider Fritid & Idræt allerede anvender, men tidsrummene er samlet på halve og hele dage.

Husene har generelt meldt positivt tilbage og de udvalgte dage ventes at være fastlagt i løbet af januar 2006.

I forbindelse med budget 2007 overføres i størrelsesordenen 4 mill. kr. fra Fritid & Idræt til Kunst & Kultur, som afregning for anvendelsen.

 


 

Til top