Forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber
Forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. december 2003
7. Forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber
INDSTILLING
Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget tiltræder vedlagte forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber
at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at Fritid & Idræ t meddeles delegation til at udelukke foreninger, der først indleverer regnskab efter tidsfrist fastsat i 2. rykker, men inden regnskabssagen forelægges Folkeoplysningsudvalget på mødet i august måned, fra tilskud i 1 måned i det kommende år.
RESUME
Folkeoplysningsudvalget drøftede på sit møde den 1. oktober 2003 spørgsmålet om tidsfrister samt hidtidig praksis ved for sent indleverede regnskaber. Det fremgik, at praksis på de 2 områder er forskellig. Dette finder Fritid & Idræt uhensigtsmæssigt og har derfor udarbejdet vedlagte forslag til fælles retningslinier.
Forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber indeholder en konkret beskrivelse af en ny procedure fælles for alle folkeoplysende foreninger – herunder konsekvenserne af ikke at overholde gældende tidsfrister.
Der lægges op til at anmode KFU om en delegation til Fritid
& Idræt til i nærmere beskrevne tilfælde at effektuere en nærmere fastsat
sanktion over for foreninger, der først indleverer regnskab efter overskridelse
af tidsfrist fastsat i 2. rykker, men inden Folkeoplysningsudvalgets møde i
august, hvor regnskabssagerne forelægges.
SAGSBESKRIVELSE
Folkeoplysningsudvalget drøftede på sit møde den 1. oktober 2003 spørgsmålet om tidsfrister samt hidtidig praksis ved for sent indleverede regnskaber. Det fremgik, at praksis på de 2 områder er forskellig. Dette finder Fritid & Idræt uhensigtsmæssigt og har derfor udarbejdet vedlagte forslag til fælles retningslinier.
Forslag til fælles retningslinier vedrørende for sent indleverede regnskaber indeholder en konkret beskrivelse af en ny procedure fælles for alle folkeoplysende foreninger – herunder konsekvenserne af ikke at overholde gældende tidsfrister.
I henhold til Folkeoplysningslovens § 32 er det kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om at undlade både at yde tilskud og anvise lokaler m.v. for en angiven periode, såfremt en forening ikke overholder lovens bestemmelser eller de regler, der er fastsat i medfør heraf. I Københavns Kommune forelægges disse sager KFU til beslutning.
I de tilfælde, hvor en forening indleverer regnskab efter den tidsfrist, der er fastsat i 2. rykker, men inden sagen forelægges Folkeoplysningsudvalget på mødet i august, foreslås det at anmode KFU om en delegation til Fritid & Idræt til i disse tilfælde at effektuere en sanktion svarende til 1 måneds udelukkelse i det kommende år – d.v.s. foreningen mister 1/12 af det bevilgede tilskud til det kommende år.
Forslaget begrundes med, at der bør være en sanktion, hvis en forening først indleverer regnskab efter den sidst fastsatte tidsfrist. Ved at fastlægge sanktionens omfang i retningslinierne vil det indebære en forenkling at løse denne opgave ved hjælp af en delegation.
MILJØVURDERING
Ingen umiddelbare konsekvenser
ØKONOMI
Ingen umiddelbare konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
Mads Kamp Hansen
/