Udviklingspuljen for børn og unge/flygtninge og indvandrere
Udviklingspuljen for børn og unge/flygtninge og indvandrere
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. december 2003
6. Udviklingspuljen for børn og unge/flygtninge og indvandrere
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller:
at Folkeoplysningsudvalget tager de bevilgede midler
til efterretning.
RESUME
Vedlagt er ajourført liste over bevilgede projekter. Der er ingen projekter over 100.000 kr. som indstilles på dette møde.
SAGSBESKRIVELSE
Den 6. maj 1999
vedtog Borgerrepræsentationen at sætte et forsøg i gang med tildeling af
udviklingsmidler på børn og unge området frem til 31.december 2001. Der blev i
forsøgsperioden årligt afsat 3 mio. kr. til Udviklingspuljen for børn og unge
og 1 mio. kr. til Udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere. Pr. 1. januar
2002 er puljerne overgået som drift under børn- og ungeområdet.
Retningslinier for tildeling af
udviklingsmidler.
§1: Formålet med
udviklingsmidlerne er at øge antallet af deltagere i de frivillige foreninger
for børn og unge under 25 år mhp. at understøtte og forankre deltagerne i
faste, kontinuerlige aktiviteter.
§2:
Udviklingsmidlerne finder anvendelse inden for følgende tre områder:
·
etablering
af nye foreninger for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år
·
etablering
af nye aktiviteter for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år
indenfor eksisterende foreninger
·
enkeltstående
aktiviteter/arrangementer, der har til formål at tiltrække børn og
unge/flygtninge og indvandrere under 25 år inden for eksisterende foreninger
samt til forsøg med introduktion af nye aktiviteter på forsøgsbasis
§3: Der ydes tilskud til
iværksættelse af aktiviteter – samt udstyr, rekvisitter og materiale m.v., der
finder anvendelse til brug for gennemførelsen af de nævnte formål.
Folkeoplysningsudvalget kan efter behov iværksætte initiativer for børn og unge/flygtninge
og indvandrere under 25 år på særlige indsatsområder i forhold til aktiviteter.
§5:
Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser af tilskudsbeløb for ansøgninger
under 100.000 kr. til Fritid & Idræt. Folkeoplysningsudvalget træffer
afgørelse for ansøgninger over 100.000 kr.
I 2003 er der p.t.
modtaget i alt 66 ansøgninger. Der er udarbejdet 55 bevillinger som er i gang.
4 projekter er stillet i bero, 6 projekter har trukket sin ansøgning og 1 projekt
har fået afslag.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget nogen miljøvurdering.
ØKONOMI
På nuværende tidspunkt er der forbrugt
3.123.000 kr. af puljen for børn og unge, som har et budget på 3.123.000 kr.
Rest på budgettet er derefter 0,00 kr.
Af puljen for flygtninge og indvandrere, som
har et budget på 1.045.000 kr., er der forbrugt 1.045.000 kr. Rest på budgettet
er 0,00 kr.
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ingen
andre konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget nogen høring.
BILAG
Bilag 1. Ansøgninger til Udviklingspuljen for børn og unge 2003
Bilag 2. Ansøgninger til Udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere 2003
Bilag 3. Oversigt over forbrug af midler vedr. udviklingspuljerne i 2003.
Mads Kamp Hansen/Stig Jørgensen