Mødedato: 09.06.2023, kl. 15:30
Mødested: Odense

Gebyrmodel for øvelokaleforeninger

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en ny gebyrmodel for øvelokaleforeningerne.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget beslutter model for gebyr for øvelokaler, og
  2. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, om foreninger med aktiviteter for børn og unge skal kompenseres delvist og forholdsmæssigt.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget nedsatte den 1. marts 2022 en arbejdsgruppe, der skulle evaluere den hidtidige gebyrmodel for øvelokaleforeninger og eventuelt komme med forslag til en ny model.

Løsning

På baggrund af vedtagelsen i forbindelse med Budget 2016 fastsatte Folkeoplysningsudvalget den 15. december 2015 gebyret for øvelokaleforeninger. Udvalget fastsatte herefter den 5. december 2016 den gældende gebyrmodel, jf. bilag 1. Denne model er siden blevet brugt til beregning og opkrævning af gebyret, og gebyret er blevet prisfremskrevet.

Den nuværende gebyrmodel for øvelokaleforeninger tager udgangspunkt i øvelokaleforeningernes medlemstal. Gebyr for øvrige folkeoplysende foreningers brug af faciliteter tager udgangspunkt i faciliteten (størrelse), og foreninger med aktiviteter for børn og unge bliver delvist og forholdsmæssigt kompenseret. 

Forvaltningen foreslår, at en ny gebyrmodel følger modellen for de øvrige folkeoplysende foreningers brug af faciliteter, så modellen tager udgangspunkt i de enkelte øvelokalers størrelse, og at øvelokaleforeninger med aktiviteter for børn og unge kan blive delvist og forholdsmæssigt kompenseret.

Der er i øjeblikket omkring 110 øvelokaler, der er pålagt gebyr. Med en samlet årlig gebyrindtægt på 520.000 kr. vil det årlige gebyr pr. lokale være ca. 4.700 kr. Hvis foreninger med aktiviteter for børn og unge skal kompenseres, vil det betyde, at gebyret bliver højere, for at dække kompensationen til børn-/unge-foreninger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Folkeoplysningsudvalget godkender indstillingen og beslutter, at foreninger med aktiviteter for børn og unge skal kompenseres, vil forvaltningen indhente medlemstal fra de berørte foreninger og beregne det endelige gebyr. Den endelige gebyrordning skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Mads Kamp Hansen

                                                    /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 9. juni 2023:

Indstillingen blev godkendt.

Til top