Ansøgninger til Udviklingspuljerne
Ansøgninger til Udviklingspuljerne
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. marts 2004
7. Ansøgninger til Udviklingspuljerne
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender 1 indstilling om
Øresundssamarbejde i "den tematiserede pulje" på 50.000 kr.
at Folkeoplysningsudvalget tager de bevilgede midler
til efterretning i "den åbne pulje".
RESUME
Der indstilles på dette møde 1 projekt fra GAM3 Streetbasketbal 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Den 11. december
2003 vedtog Borgerrepræsentationen med virkning fra 1. januar 2004 et sæt nye
retningslinier for Udviklingspuljerne for børn og unge.
Retningslinier for tildeling af
udviklingsmidler.
§ 1. Formålet med udviklingsmidlerne er at øge antallet af deltagere i de københavnske frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge under 25 år med henblik på at understøtte og forankre deltagerne i faste, planlagte, kontinuerlige aktiviteter. Kun initiativer som indeholder et udviklingsaspekt kan opnå støtte.
§ 2. Med udvikling forstås i forhold til udviklingspuljerne:
Et projekt, som tilbyder børn og unge under 25 år
folkeoplysende aktiviteter, der ikke er forankret i en eksisterende forening.
Ideen skal i løbet af projektperioden omsættes til en frivillig folkeoplysende
forening, som kan få tilskud på området for børn og unge.
En forening, som udvider sine aktiviteter for børn og
unge under 25 år ved at gå ud over sine egne nuværende aktiviteter eller
målgrupper. Foreningen skal være godkendt til tilskud på området for frivillige
folkeoplysende foreninger.
Enkeltstående aktiviteter/arrangementer, der har til formål
at tiltrække børn og unge under 25 år til en godkendt frivillig folkeoplysende
forening.
Rekruttering af ledere, trænere og instruktører under 25 år
til en godkendt frivillig folkeoplysende forening på børne- og ungeområdet.
§ 3. Udviklingspuljerne kan give tilskud til følgende:
·
Udviklingsprojekter inden for de temaer, som
Folkeoplysningsudvalget har valgt – herunder rekvirerede projekter.
·
Generelle udviklingsprojekter, der øger
medlemstallet i foreninger for børn og unge under 25 år. Herunder forsøg med
introduktion af nye folkeoplysende foreningsaktiviteter for målgruppen.
· Integration af etniske minoriteter i det folkeoplysende kultur- og fritidsliv ved at understøtte målgruppens muligheder i eksisterende folkeoplysende foreninger eller ved etablering af nye frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge under 25 år.
§ 3 stk. 2.
Udviklingsprojekterne skal indeholde mindst et af følgende elementer:
·
At styrke børn og
unges medindflydelse
·
At give børn og
unge mulighed for at tilegne sig demokratisk opfattelse
·
At inddrage børn
og unge i et forpligtende fællesskab
§ 4.
Folkeoplysningsudvalget beslutter hvert år i juni de temaer, der skal gælde for
temapuljen det næste år. Et tema kan fortsætte flere år.
§ 4 stk. 2.
Folkeoplysningsudvalget kan beslutte at rekvirere projekter.
Fritid & Idræt
aftaler mål, rammer, indhold og tilskud med udvalgte foreninger og initiativtagere
efter beslutning i Folkeoplysningsudvalget.
§ 5. Fordeling af den samlede pulje
De penge, der er afsat til
udviklingspuljerne, fordeles ligeligt mellem den generelle udviklingspulje og
temaudviklingspuljen.
§ 6. Tilskudsstørrelse
I den generelle udviklingspulje
kan der fremover højst ydes tilskud på 100.000 kr. pr. projekt. Der kan
dispenseres fra denne regel efter beslutning i Folkeoplysningsudvalget (hvis
f.eks. rekvisitterne overstiger de fastsatte rammer).
Rekvirerede projekter og
projekter, der falder inden for de gældende temaer i temaudviklingspuljen, har
ikke noget "loft" over tilskudsstørrelsen.
§ 7. Rekvisitter
Til at gennemføre aktiviteten
kan der højst ydes tilskud til rekvisitter til 25 deltagere (indkøb i sæt eller
stk. kan ikke overstige 25), dog maksimalt for 75.000 kr. Mængden og omfanget
af nyindkøb skal ses i sammenhæng med forventet antal nye medlemmer, samt den
generelt gældende praksis for eventuelt allerede eksisterende medlemmer (f.
eks. egenbetaling af udstyr).
Ved særlig dyre rekvisitter kan
der dispenseres efter beslutning i Folkeoplysningsudvalget.
§ 8. Løn og honorar
Der kan ydes tilskud til
løn/honorar til lokale projektledere og koordinatorer.
§ 9. Medfinansiering.
Der skal altid være en
medfinansiering på minimum 25 % af det samlede budget som der søges tilskud
til. Medfinansieringen kan være i form af penge (sponsorat, andre fonde/puljer,
egen finansiering) eller opgjort arbejdsindsats. Ansøgninger kan i særlige tilfælde
behandles, selv om projektet ikke har opnået en medfinansiering på 25 %. Udbetaling
af tilskuddet kan først ske, når initiativtageren kan dokumentere at det
samlede medfinansieringskrav er opnået.
I 2004 er der p.t.
modtaget 7 ansøgninger. 1 projekter indstilles på dette møde til FOU´s
afgørelse. Der er udarbejdet 4 bevillinger som er i gang. 2 projekter er under
behandling.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget nogen miljøvurdering.
ØKONOMI
På nuværende tidspunkt er der forbrugt 0,00 kr.
af "den tematiserede pulje" som har et budget på 2.126.000 kr. Der indstilles 1
bevilling på i alt 50.000 kr. Rest på budgettet er derefter 2.076.000 kr.
Af "den åbne pulje", som har et budget på
2.126.000 kr., er der forbrugt 124.093 kr. Rest på budgettet er 2.001.907 kr.
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ingen
andre konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget nogen høring.
BILAG
Bilag 1. 1 indstilling til "den tematiserede pulje" Øresundsprojekt.
Bilag 2. Oversigt over projekter og forbrug.
Mads Kamp Hansen
/Stig Jørgensen