Mødedato: 09.03.2004, kl. 15:00

Budget 2005

Budget 2005

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. marts 2004

 

 

4.      Budget 2005

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at folkeoplysningsudvalget tager spareforslag og udvidelsesønsker til efter retning

at folkeoplysningsudvalget godkender udkast til brev til borgerrepræsentationen om budget 2005.

 

 

RESUME

Der foreslås i indstillingen samlede besparelser for 6.698 mio. kr. i perioden 2005-2008.

 

 

2005

Lokale-   Omstill.

leje         Lederud.

2006

Aktivitets-

tilskud

2007

PEA- tilskud

2008

Aktivitets-

tilskud

I alt mio.kr.

Voksenunderv.

1,480

 

 

1,364

 

2,844

Frivillige foren.

 

1,000

1,339

 

1,364

3,703

Administration

0,151

 

 

 

0,151

I alt

2,631

1,339

1,364

1,364

6,698

 

 

Der fremkommer i indstillingen forslag til budgetudvidelser for kr. 2,75 mio.

 

 

 

Mio. kr.

Ændring af 25 års reglen

2,000

Summer seminars

0,750

I alt mio. kr.

2,750

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har derudover udarbejdet forslag til et budgetønske om at aktivitetstilskuddet forhøjes til 1998-niveauet. Ønsket er på kr. 1,5 mio.

Samtidig har forvaltningen udarbejdet udkast til brev fra Folkeoplysningsudvalget til Borgerrepræsentationen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I henhold til folkeoplysningslovens § 37, stk. 2 afgiver Folkeoplysningsudvalget udtalelse til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme, jf. lovens § 6, om rammens fordeling mellem områderne samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

 

I lighed med tidligere år har Økonomiudvalget besluttet, at udvalgene skal indarbejde besparelser for 200 mio. kr. Den samlede besparelse er fordelt på udvalgene efter samme nøgle som i det vedtagne budget 2004. Dette betyder, at Kultur- og Fritidsudvalget i 2005 skal indhente besparelser på 10,769 mio. kr.

 

I modsætning til tidligere år har Økonomiudvalget besluttet, at oversigter over budgetrammerne for 2005-2008 skal indgå i tekstbemærkningerne. I disse oversigter indgår årlige besparelser på 10,769 mio. kr., hvilket medfører en samlet årlig besparelse i 2008 på 43,076 mio. kr. i forhold til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004. Dette svarer til 5,8 % af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme i 2008.

 

Foruden de 10,769 mio. kr. foreslås en intern omstillingspulje på 10 mio. kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005. Den større rammebesparelse er udmeldt for at give Kultur- og Fritidsudvalget mulighed for at prioritere mellem forskellige forslag.

 

I 2005 skal Fritid & Idræt, herunder KI, derfor finde besparelser på 5,598 mio. kr. Fordelingsnøglen for besparelserne er budgettal for det kommunale tilskud til henholdsvis folkeoplysningen og KI. Andelen for folkeoplysningen er dermed (141/301) mio. kr. - lig 47 % af besparelsen eller 2,631 mio. kr.

Kultur- og fritidsforvaltningen har udarbejdet forslag til besparelse af 2,631 mio. kr. samt besparelser for de kommende år.

Det er forvaltningens sigte at udarbejde forslag, der dels er afbalancerede mellem hovedområderne set over tid, dels er "strategiske" forstået på den måde, at de ikke blot skærer alle konti med den samme sats. Efter forvaltningens opfattelse er tilskuddet til lærerløn på hovedområde 1 og til private lokaler og udviklingspuljer på hovedområde 2 så essentielle, at disse friholdes for besparelser.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har derudover udarbejdet forslag til et budgetønske om at aktivitetstilskuddet forhøjes til 1998-niveauet. Ønsket er på kr. 1,5 mio.

Af bilag 1 fremgår de enkelte forslag.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet udkast til brev fra Folkeoplysningsudvalget til Borgerrepræsentationen. Brevet indeholder en opfordring til at Borgerrepræsentationen ser med velvillighed på forslagene til udvidelse af rammen.

Udkastet er vedlagt som bilag 2.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Der henvises til bilag 1.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Nej

 

BILAG

Bilag 1. Besparelser, budgetudvidelser og budgetønsker.

Bilag 2. Udkast til brev til borgerrepræsentationen om budget 2005.

 

Mads Kamp Hansen/ Stig Jørgensen /Niels-Anton Svendsen

 


 


Til top