Mødedato: 08.11.2006, kl. 15:00

Høring om Idrætdpolitisk Redegørelse

Se alle bilag

Høring om Idrætdpolitisk Redegørelse

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

7.      Høring om Idrætdpolitisk Redegørelse

(FOU  73/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender udkast til høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget om Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har sendt Idrætspolitisk Redegørelse 2006 i høring i bl.a. Folkeoplysningsudvalget med svarfrist den 27. oktober.

Folkeoplysningsudvalgets høringssvar vil blive udarbejdet til mødet den 8. november og udvalgets svar vil blive omdelt til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med behandling af Idrætspolitisk Redegørelsen den 9. november 2006.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år.

Idrætspolitisk Redegørelse 2006 indeholder følgende temaer: 1) Voksne københavneres idræts- og motionsvaner, 2) Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, 3) Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter, 4) København som forum for idrætsevents og 5) Idrættens samspil med andre kunstarter.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år. 

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. juni 2004 Idrætspolitisk Redegørelse 2004 (BR 284/04). Derfor skal der inden udgangen af 2006 fremlægges en ny redegørelse – Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

Kultur- Fritidsudvalget besluttede den 22. juni 2006 (KFU 288/2006), at følgende temaer indgår i Idrætspolitisk Redegørelse 2006: 1) Voksne københavneres idræts- og motionsvaner, 2) Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, 3) Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter, 4) København som forum for idrætsevents og 5) Idrættens samspil med andre kunstarter.

I tilknytning til temaerne indeholder redegørelsen nedenstående anbefalinger:

 

Det kulturpolitiske grundsyn

·        At Københavns Kommunes idrætspolitik fortsat har det kulturpolitiske grundsyn som fundament - nemlig at idrætten har en værdi i sig selv, som skal fremmes.

Voksne københavneres idræts- og motionsdeltagelse

·        At understøtte mulighederne for livslang idræt ved at tilvejebringe tilstrækkelige faciliteter i lokalområdet.

·   &nbs p;    At være særlig opmærksom på de ældre borgeres idrætsvalg og dermed sikre faciliteter til gymnastik, dans og styrketræning.

Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet

·          At idrætsfaciliteter fremover indtænkes i planlægningen af nye byområder med samme selvfølgelighed og automatik, som f.eks. skole- og daginstitutioner.

·         At Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter en undersøgelse af, hvilke forudsætninger foreningsidrætten skal opfylde for at kunne bidrage til integrationen

Idræt i byens åbne rum

·        At udvikle byens rum med idræt for øje, herunder at skabe plads til innovative faciliteter som vandlegepladser, overdækninger, rulleskøjtearealer mm.

·        At udvikle byens "Blå rum" som aktivitetsområder. Dels ved at lette foreningslivets mulighed for at etablere sig i tilknytning til vand- og havnearealerne. Dels ved generelt at lette borgernes adgang til vandet.

Idrætsevents

·        At gøre København til en begivenhedsby, med events rettet mod københavnerne, København som hovedstad og København som en international by.

·        At der drøftes, hvilken type idrætsbegivenheder København skal satse på i fremtiden.

Kunst og idræt

·        At dyrke den flydende overgang mellem kunst og idræt ved at afsætte en pulje til aktiviteter, som får de to områder til at spille sammen.

·        At arbejde struktureret med at samtænke idrætsfaciliteter med kunst, når man renoverer eksisterende bygninger og anlæg eller etablerer nye faciliteter.

Redegørelsen er sendt i høring med svarfrist den 27. oktober. Medlemmerne er i mail af 6. oktober blevet bedt om at lade sekretariatet vide om der er særlige emner, der skal berøres i høringssvaret. Folkeoplysningsudvalgets synspunkter på redegørelsen fremgår af det udkast til høringssvar, som vil blive omdelt på mødet den 8. november 2006.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Høringen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1. Udkast til høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget (omdeles på mødet)

Bilag 2. Udkast til Idrætspolitisk Redegørelse 2006 (udsendt til medlemmerne)

 

 

                                            Mads Kamp Hansen

   

 

 

 


 

Til top