Høring af Folkeoplysningsudvalget over udkast til Kultur- og Fritidspolitk

Folkeoplysningsudvalget orienteres om udkast til ny Kultur- og Fritidspolitik. Udvalget skal besvare høring vedrørende udkast til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik for perioden 2016-2019.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at nærværende fremstilling er Folkeoplysningsudvalgets svar på Kultur- og Fritidsudvalgets høring.

Københavns Kommunes gældende Kultur- og Fritidspolitik udløber med udgangen af 2015. Kultur- og Fritidsudvalget har sendt et udkast til en ny Kultur- og Fritidspolitik i høring. Den nye kultur- og fritidspolitik skal erstatte alle eksisterende politikker på kultur- og fritidsområdet - herunder folkeoplysningspolitikken.

Ophævelsen af folkeoplysningspolitikken medfører et behov for at revidere de eksisterende retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.

Under begrebet 'Storbykultur' arbejder Københavns Kommune med kvaliteter som venlighed og tolerance, et aktivt kulturliv og balance mellem offentlig styring og frihed for den enkelte.

Ambitionen er en levende storby med kant. En by der tør tænke nyt og prøve at gå nye veje, samtidig med at den udfolder sit potentiale, men samtidig holder fast i sin egenart. Her spiller kultur- og fritidslivet en helt afgørende rolle både for byens beboere, arbejdende, turister og expats.  

Kultur- og Fritidspolitikken for 2016-2019 spiller op mod disse visioner om København som en eksperimenterende, mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende. Mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen er politikken en forventningsafstemning om, hvilken vej kultur- og fritidsområdet i København skal udvikle sig.  

Kultur- og Fritidspolitikken indeholder 3 niveauer:

1. En vision, der er fælles for hele København og samles under begrebet 'Storbykultur'.
2. Principper, der er afsæt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet.
3. Indsatsområder, der vil være særligt fokus på de kommende år.

Visionen
Storbykultur

Københavns Kommunes ambition er at være en attraktiv storby med livskvalitet og "kant". København satser på det nye og uprøvede, hvor der arbejdes på tværs og tænkes i bedst mulig anvendelse af ressourcer og plads. Borgerne er et aktiv, der er med til at udvikle byen, og der skal være plads til græsrødderne, samtidig med at kommunen sætter klare og tydelige rammer.

Principper
Principperne er grundlæggende værdier som Kultur- og Fritidsudvalget skal understøtte.

Princip : 1. Kulturens egenværdi

Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv og er båret af lyst og glæde ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kulturen har sidegevinster som for eksempel sundhed og livslang læring.

Princip: 2. Demokrati

Kultur- og fritidslivet er båret af demokrati. Københavnerne skal kunne komme til orde og være medbestemmende, have medindflydelse og være medskabende. Der skal være tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritidsaktiviteter. Det frivillige foreningsliv skal understøttes som arnested for fællesskab, og ansvar og brugerinddragelse skal have en særlig plads i det københavnske kulturliv.

Princip: 3. Kvalitet

Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Når det gælder kultur, går Københavns Kommune altid efter det bedste med henblik på indimellem at nå det sublime. 
Kultur- og fritidslivet udfolder sig i arkitektonisk interessante rammer, og internationalt udsyn og alt samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kultur- og fritidsliv, der herigennem skal levere nyt og overraske.

Professionelle aktører indenfor for eksempel musik, scenekunst, billedkunst, film, design og foto giver unikke kunst- og kulturoplevelser. Dette kan være en inspiration og bidrage til et samlet løft i kvaliteten af kulturarrangementer.

Princip: 4. Ytringsfrihed
 
København hylder ytringsfriheden, og alle skal offentligt kunne give udtryk for deres meninger om kultur- og fritidslivet, uanset om meningerne afviger fra den herskende holdning. Her er højt til loftet, og en åben debat ses som understøttende for demokratiske beslutninger. Ytringsfriheden skal ikke kun forstås som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også som muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk. Den kunstneriske ytringsfrihed giver kunstneriske aktører mulighed for at afprøve udtryksformer og indhold, som ikke er set eller hørt før.

Princip: 5. Decentralisering 

Kultur- og fritidslivet er lokalt forankret, og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København, såsom biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse. Decentraliseringen giver borgere mulighed for selv at engagere sig i deres lokalområde og andre områder, de finder interessante. Herved understøttes princippet om demokratisering ved at flytte beslutningskompetencen tættere på brugerne.

Indsatsområder
Indsatsområderne skal sætte retning for de kultur- og fritidspolitiske indsatser i de kommende 4 år.

Faciliteter
En forudsætning for et levende kultur- og fritidsliv er rammer til at udfolde sig i. Det forudsætter, at der reserveres arealer til kultur- og fritidsaktiviteter i nye byområder, at byggeriet skal finansieres, og at kommunens forvaltninger arbejder sammen for at skabe faciliteter, der favner bredest og lokalt kan løse facilitetsbehovet.

Det forudsætter derudover, at eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter renoveres, så københavnerne fortsat har lyst til at bruge dem. Faciliteterne skal være robuste i forhold til en mere intensiv brug med udvidet åbningstid og selvbetjent adgang. 

Når Københavns Kommune bygger nye skoler, skal kultur- og fritidslivet tænkes ind i byggeriet, så det rummer både idræts- og kulturfunktioner.  

Kultur- og fritidsfaciliteter har en særlig evne til at engagere københavnerne i byrummet. Uanset om der er tale om udendørs- eller indendørsfaciliteter, vil borgernes brug af faciliteterne bidrage til, at de opholder sig længere i byrummet.

Der skal være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv. Det gøres for eksempel gennem midlertidig anvendelse af arealer og bygninger og kreative zoner til brug for kreative erhverv.

Styrk borgerne
Københavnerne skal være godt rustede til at bruge byen og alle steder, hvor det giver mening, skal der være selvbetjent adgang. Borgerne skal kunne spille badminton og låne bøger, når de har tid og lyst. Bibliotekerne sætter fokus på hjælp til selvhjælp, og borgerne mødes med tillid til, at de selv kan og vil. De frivillige foreninger skal bakkes op i deres arbejde, og det skal være nemt at være frivillig. 

Den digitalt lækre by
Den digitale teknologi skal sættes i spil til fordel for københavnerne og herved give let adgang til de københavnske tilbud. Det skal for eksempel være muligt at komme i kontakt med en bibliotekar, når vi har brug for det - eventuelt via et videolink. Vi skal udvikle det digitale tilbud, så borgerne nemmere får overblik over, hvor der er ledige haltider m.m. - eventuelt på smartphone.

Det digitale tilbud skal fortsat give adgang til kommunens egne tilbud, samtidig med at det fungerer som platform for andre aktører.

Det historiske København
København investerer millioner i en ny museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed bedre mulighed for at forstå og dermed bruge erfaringer fra fortiden, til at arbejde videre og handle i nutiden. Historien kan danne baggrund for nye aktiviteter og giver vores by en særlig fortælling - både for københavnere og turister.

Det internationale
København er en del af et Europa i vækst og arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Med International House har byen allerede åbnet for let adgang og hjælp til expats.

Det skal også være let at besøge København som turist, og Copenhagen Region vil i fremtiden promovere hele hovedstadsregionen som et attraktivt midtpunkt i Nordeuropa. Dette suppleres af kultursamarbejdet i KulturMetropolØresund, som er med til at sikre, at initiativer i hele regionen er afstemte og gensidigt forstærker hinanden.

Vækstlaget
Kultur- og Fritidspolitikken har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. Dette er både med til at sikre den kunstneriske ytringsfrihed og sikre, at fødekæden i kulturlivet holdes i gang. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget.

Samarbejde om hele byen
Vi får den bedst mulige by på alle parametre, når de kommunale forvaltninger samarbejder. På facilitetsområdet kan skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne, og skolerne kan lægge lokaler til kommunens biblioteker. Dette sker allerede på kommunens nuværende skoler og indtænkes i langt højere grad ved kommende byggeri af skoler.

Folkeoplysningsområdet
Folkeoplysningsloven indeholder en række krav til hvad, en politik på folkeoplysningsområdet skal indeholde. Det er forvaltningens opfattelse, at kommunen med en vedtagelse af den foreslåede kultur- og fritidspolitik suppleret med en revision af retningslinjerne for støtte til folkeoplysning i København vil leve op til lovens krav.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen videreformidler Folkeoplysningsudvalgets svar til Kultur- og Fritidsudvalget og igangsætter arbejdet med en revision af retningslinjerne for støtte til folkeoplysning i København.



Mads Kamp Hansen



                                /Marianne Kruckow

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget samtidig anmodede om, at folkeoplysningsområdet medtages som selvstændigt indsatsområde i Kultur- og Fritidspolitikken.

Forvaltningen blev anmodet om på den baggrund at udarbejde høringssvar og rundsende det til Folkeoplysningsudvalget.