Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik
Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 7. december 2004
5. Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at Borgerrepræsentationen tiltræder at et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om NærGymnastik godkendes som et særligt indsatsområde i henhold til Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2,
at Kultur- og
Fritidsforvaltningen bidrager med 1 mill. kr., der finansieres via konto 3.72.1
Oplysningsforbund.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2004
Indstillingen tiltrådt med bemærkning om at begge områder kan byde ind under forudsætning af kvalif iceret personale.
RESUME
På baggrund af et konkret voksenundervisningstilbud "NærGymnastik", der oprindeligt var planlagt gennemført dels i henhold til Folkeoplysningsloven og dels med midler fra Sundhedsforvaltningen (Servicelovens §§ 65 og 115), blev det på FOU-mødet den 25. august 2003 besluttet, at udvalget skulle gennemføre en principiel drøftelse af hvilke principper, der skulle gælde i forbindelse med tilskudsberettigende folkeoplysende voksenundervisningstilbud, når andre forvaltninger medfinansierer undervisningen.
Denne drøftelse fandt sted på FOU-mødet den 26. januar 2004, hvor det blev besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle optage forhandlinger med Sundhedsforvaltningen om forslag til en konkret samarbejdsaftale.
Forhandlingen er nu gennemført og resultatet er et forslag
til et konkret samarbejdsprojekt, der er beskrevet i vedlagte notat (bilag 1).