Retningslinjer for afgrænsning af folkeoplysende foreninger

Med de reviderede retningslinjer er der tilføjet en afgrænsningsbestemmelse, som skal uddybes i en vejledningstekst og i administrativ praksis.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter afgrænsningsbestemmelserne i punkt 3.2.1. i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.
2. at Folkeoplysningsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde en sag, hvorefter de foreninger, der efter en samlet vurdering falder uden for de nye afgrænsningsbestemmelser, indstilles til at miste godkendelsen som folkeoplysende forening gældende med udgangen af 2012.

Folkeoplysningsloven pålægger kommunen med respekt for de forskellige holdninger at sikre offentlige tilskud til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og den enkelte initiativtagers idegrundlag. Folkeoplysningsudvalget træffer med baggrund i loven beslutning om, hvilke foreninger der kan godkendes, og hvilke aktiviteter der anses som folkeoplysende. 
 
Folkeoplysningspolitikken i Københavns Kommune (vedtaget dec. 2011) bygger på en overordnet målsætning: Det folkeoplysende arbejdes mission er at bidrage til de københavnske borgeres aktive deltagelse, frivilligindsats, livslange læring og kompetenceudvikling for herigennem at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.  

Tre centrale kriterier indgår i vurderingen af kravene til folkeoplysende forening:
1.  Det selvvalgte idégrundlag og valget af aktivitet/emne
2.  Foreningsdannelsen (vedtægter, økonomi, ansvarsforhold) med involvering af medlemmerne i aktiviteter, beslutninger og ansvar. 
3.  Formålet/hovedsigtet med foreningens folkeoplysende arbejde, som det kontinuerligt kommer/vil komme til udtryk gennem aktiviteterne året igennem.  

I afgrænsningen indgår alle tre kriterier med særlig vægt på, om de valgte aktiviteter har et videre formål. En skærpelse af afgrænsningen må nødvendigvis baseres på Folkeoplysningsudvalgets ønske om en strammere fortolkning af de nævnte centrale kriterier.

Fra tidligere godkendelsespraksis eksisterer en række foreningstyper, primært med hobbybetonede og sygdomsbekæmpende hovedformål, som efter de nye retningslinjer ikke længere vil kunne opnå/opretholde godkendelse som folkeoplysende foreninger. Det drejer sig om følgende:

Hobbybetonede hovedformål er typisk at samle og udveksle ting uden instruktion eller planlagte forløb. Aktiviteten er målet i sig selv og det bærende i fællesskabet. Aktiviteten forudsætter ikke medlemsdemokrati med demokratiske processer og er uden kobling til lovens hovedsigte. Typiske hobbybetonede hovedformål findes f.eks. hos frimærkeklubber og klubber for modeljernbaner, akvariefisk og motorcykler. I foreningsoversigten indgår ca. 20 foreninger med aktiviteter som bl.a. skak, lystfiskeri, frimærker, knivmagere, mad og motorcykler.

Faglige hovedformål forbindes med aktiviteter, hvis hovedsigte f.eks. er at varetage snævre studenterpolitiske eller organisationsfaglige medlemsinteresser over for andre.

Sygdomsbekæmpende hovedformål og varetagelse af patientinteresser som hovedformål er karakteristiske ved foreningernes fokus på en bestemt lidelse eller en bestemt patientgruppes interesser.

Religiøse handlinger og ceremonier er reguleret i bekendtgørelsen om støtte. En forening må gerne have et religiøst formål, men der gives ikke støtte til religiøse handlinger som dåb og konfirmation eller anden forkyndelse.

Serviceforeninger har typisk til hovedformål at varetage medlemmernes interesser som forbrugere ved at skabe tilbud om fordelagtige indkøbsaftaler eller tilbyde bistand i forbrugersager.

Fester og socialt samvær indgår som naturlige elementer i de fleste folkeoplysende foreningers årlige aktiviteter, men aldrig på bekostning af hovedformålet. Foreningen må gennem sin årlige aktivitetsplan dokumentere, at arrangementer med fester og socialt samvær udgør en mindre del af aktiviteterne. Foreningstyper som elevforeninger fra efter- og højskoler eller supportklubber i tilknytning til idrætsforeninger ville ikke kunne godkendes.     

 

Idet omfang foreninger ikke længere kan godkendes kan det medføre besparelser i tilskud til aktiviteter og lokaletilskud. 

Konklusionerne af Folkeoplysningsudvalgets drøftelser indgår i forvaltningens udformning af vejledende tekst i retningslinjerne.Udvalgets tilkendegivelser vil være med til at forme den administrative praksis på området.

Afgrænsningsbestemmelserne vil indgå i forvaltningens procedure for godkendelse af nye foreninger og det løbende tilsyn med, om godkendte foreninger opfylder kravene.

Forvaltningen vil i forlængelse af denne mødesag påbegynde en gennemgang af godkendte tilskuds- og/eller lokaleforeninger og efterse, om foreningerne opfylder de ændrede retningslinjer for godkendelse.  



Mads Kamp Hansen                                / Anders Christensen

 

Udvalget drøftede indstillingen.

Bjarne Fey fremsatte ændringsforslag om, at afgrænsningen vedrørende foreninger med hobbybetonede hovedformål udgår. Forslaget blev afvist med stemmerne 6 for og 8 imod. En undlod at stemme.

Indstillingen blev dermed tiltrådt som fremsat.