Program for Folkeoplysningsudvalgets seminar 2017
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender udkast til program for udvalgets seminar den 21-22. april 2017.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har i forbindelse med godkendelse af mødeplan for 2017 besluttet at afholde et to-dages seminar den 21-22. april.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet udkast til program (bilag 1).
Udgangspunktet for fredagens program er ”Folkeoplysningen i kommunerne. En analyse af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet.”
Forvaltningen foreslår, at der i tilknytning hertil inviteres en oplægsholder fra VIFO, en oplægsholder med tilknytning til det frivillige folkeoplysende foreningsområde og en oplægsholder med tilknytning til voksenundervisningsområdet.
Økonomi
Seminaret afholdes indenfor udvalgets økonomiske ramme.
Videre proces
På baggrund af udvalgets tilkendegivelser færdiggør forvaltningen programmet for seminaret.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Thielcke
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 7. februar 2017:
Repræsentanter for voksenundervisningsområdet ønskede, at forvaltningen undersøger muligheden for, at Kulturministeren deltager i seminaret og fortæller om den nuværende regerings syn på "En national vision for folkeoplysningen i Danmark".
Repræsentanter for det frivillige folkeoplysende foreningsområde ønskede, at forvaltningen undersøger muligheden for, at formanden for DGI og eventuelt også DIF deltager i seminaret og fortæller om "Bevæg dig for livet"-visionen, og at forvaltningen til økonomipunktet på lørdagsprogrammet ser på befolkningsprognosen for kommunen.
Med disse tilføjelser blev indstillingen godkendt.