Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger for 2012
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra nye og kendte foreninger for 2012.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
-
at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for 2012 for 480 kendte og 11 nye foreninger, jf. bilag 1 og 2,
-
at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til 13 kendte foreninger og en ny forening, som ikke har overholdt ansøgningsfristerne. Ansøgningerne behandles på næste møde som ansøgninger til fristen 1. februar 2012 (bilag 3). Dermed gives også afslag på 1 dispensationsansøgning (bilag 3 a),
-
at Folkeoplysningsudvalget i henhold til folkeoplysningslovens § 5 giver afslag for 2012 til Hodja Nørrebro Børnefilmklub, idet forenings hovedaktivitet er at se film for børn (bilag 6),
-
at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud til undervisning til 5 kendte foreninger (bilag 4),
-
at Folkeoplysningsudvalget giver afslag til 3 nye foreninger og 1 kendt forening, som ikke har indsendt manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling,
-
at Folkeoplysningsudvalget godkender driftstilskud til Boldklubben af 1893 og Amager Judo Skole med løn-/& prisfremskrivning af deres godkendte driftstilskud for 2011. Foreningerne har tidligere fået afslag på deres ansøgninger om udvidelse af driftstilskud, men blev godkendt med, at der fremover kunne godkendes driftstilskud fra tidligere år med løn-/& prisfremskrivningen,
-
at Folkeoplysningsudvalget giver afslag på driftstilskud til 11 foreningers nye eller ændrede lejemål (bilag 5),
-
at Folkeoplysningsudvalget godkender driftstilskud til Carlsbergboblen på 96.734 kr. for 2012, hvilket beløb tages fra den samlede driftstilskudsramme, og
-
at Folkeoplysningsudvalget godkender, at der fra aktivitetsrammen for børn og unge flyttes 3.113.000 kr. til dækning af driftsudgifterne for børn og unge området og at der fra Voksenundervisningens ramme flyttes 1 mill. kr. til aktivitetsrammen for børn og unge området, for at forhindre et meget stort fald i tilskudstarifferne for grundtilskud og aktivitetstimetilskud.
Problemstilling
480 kendte og 11 nye foreninger har rettidigt søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for 2012.
Løsning
På budgettet for 2012 er der sket en ændring af rammen vedr. de folkeoplysende foreninger. Fra aktivitetsrammen for børn og unge er der flyttet 3.113.000 kr. til rammen for driftstilskud, idet der ikke er budgetmæssig dækning for at kunne finansiere driftstilskuddene til foreninger samt andre faciliteter. Derudover er der fra Voksenundervisningens ramme flyttet 1 mill. kr. til aktivitetsrammen for børn og unge området for at forhindre et meget stort fald i tilskudstarifferne for grundtilskud og aktivitetstimetilskud.
Tilskudssatsen for driftstilskud til de private lejemål er ændret fra 75 % til 70 %.
Yderligere er der budgetmæssigt sket en besparelse på budgettet 2012 til driftstilskuddene på 1,6 mio. kr. Beløbene for hver enkelt facilitet fremgår under afsnittet vedr. økonomi.
1. 480 kendte foreninger indstilles til tilskud for 2012 (bilag 1 – samlet oversigt over de kendte). 11 nye foreninger indstilles til tilskud for 2012 (bilag 2).
2. 13 kendte foreninger har indsendt deres ansøgning efter ansøgningsfristen 1. juni 2011, og en ny forening indsendte deres ansøgning efter ansøgningsfristen 3. oktober 2011. I henhold til retningslinjerne for de frivillige folkeoplysende foreninger kan disse foreninger først komme i betragtning om tilskud ved ansøgningsfristen 1. februar 2012 med tilskud for perioden 1. marts – 31. december 2012 (bilag 3).
Disse foreninger indstilles til afslag. Der er i økonomiafsnittet reserveret midler til foreningerne.
Der er dog ikke afsat driftstilskud til den nye forening, idet der ikke er midler til nye foreninger med driftstilskud i resten af 2012. Ansøgningerne vil blive forelagt på udvalgets førstkommende møde i 2012 som ansøgninger til fristen 1. februar 2012.
En af disse foreninger har anmodet Folkeoplysningsudvalget om dispensation fra kravet om overholdelse af ansøgningsfristerne og indsendt mail med en redegørelse om, hvorfor deres ansøgning er indkommet for sent (bilag 3 a).
3. En ny forening indstilles til afslag, idet den ikke kan godkendes som en folkeoplysende forening. ( bilag 6).
4. 5 kendte foreninger indstilles til tilskud til undervisning for 2012 (bilag 4).
5. 3 nye foreninger og en kendt forening: Den Eritreanske Ungdomsforening, Weínereí, Musik og Litteratur Forening og København og Omegns Alevi Kultur Center indstilles til afslag. Foreningerne har ikke indsendt diverse manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling af deres ansøgning for 2012 på trods af to rykkerbreve, hvoraf det sidste er sendt anbefalet.
6. Folkeoplysningsudvalget skal godkende forhøjet driftstilskud for Boldklubben af 1893 og Amager Judo Skole med løn-/& prisfremskrivningen af deres godkendte driftstilskud for 2011. Foreningerne har tidligere fået afslag på deres udvidelse af de forhøjede driftsudgifter. Beløbene på de indstillede driftstilskud fremgår af det samlede bilag 1.
7. 11 foreningers ansøgninger om driftstilskud til nye eller dyrere lejemål indstilles til afslag, idet puljen for driftstilskud i 2012 er opbrugt (bilag 5).
8. Folkeoplysningsudvalget skal godkende driftstilskud til Carlsbergboblen på 96.734 kr. for 2012. På Folkeoplysningsudvalgets møde 21.oktober 2009 med efterfølgende skriftlig votering senest den 28. oktober 2009 blev det godkendt, at der for 2010 og minimum 5 år frem godkendes et tilskud til drift af udgifterne til opsyn og forbrug af vand og el. Beløbet finansieres fra 2011 til 2014 fra den samlede driftstilskudramme til de frivillige foreninger.
9. Det indstilles, at der flyttes 3.113.000 kr. fra aktivitetsrammen for børn og unge til at dække driftsudgifterne til lokaler på børn og unge området. Derudover indstilles det, at der flyttes 1 mill. kr. fra Voksenundervisningens ramme til aktivitetsrammen for børn og unge området, for at forhindre et meget stort fald i tilskudstarifferne for grundtilskud og aktivitetstimetilskud for 2012.
Der er for 2012 søgt om grundtilskud til 68.708 tilskudsberettigede medlemmer under 25 år og timetilskud til 544.506 aktivitetstimer. Det maksimale grundtilskud er på nuværende tidspunkt på 169 kr. pr. medlem under 25 år, og det maksimale timetilskud er på nuværende tidspunkt på 17 kr. pr. holdtime i 42 uger.
Samlet giver dette for 2012 et medlemstilskud pr. medlem under 25 år på 293 kr. I forhold til 2011 fordeler tallene sig således:
|
Budget 2011 |
Budget 2012 |
Antal foreninger |
470 |
491 |
Antal medlemmer under 25 år |
60.834 |
68.708 |
Antal holdtimer |
434.398 |
544.506 |
Grundtilskud |
178 kr. |
169 kr. |
Timetilskud |
19 kr. |
17 kr. |
Gennemsnitligt tilskud pr. deltager under 25 år |
326 kr. |
293 kr. |
Det gennemsnitlige tilskud pr. deltager under 25 år fremkommer af det samlede beløb til grund-/aktivitetstilskud på 20.110.692 kr. : med samlede antal medlemmer under 25 år på 68.708 ( 20.110.692 : 68.708 = 293 kr.)
Tilskuddene for 2012 vil blive anvist til foreningerne på tre forskellige måder. Foreninger, der modtager et samlet årligt tilskud op til 200.000 kr., får anvist tilskud i to rater henholdsvis den 15. januar og 15. juli. Foreninger, der modtager fra 200.000 kr. op til 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud i 4 rater, henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud månedsvis forud.
Udbetaling af tilskud kan tilbageholdes af forvaltningen, såfremt der er usikkerhed om foreningens fortsatte drift, såfremt der sker ændring i ansøgningsgrundlaget, eller såfremt der i forbindelse med en tilsynssag er usikkerhed om ansøgningsgrundlaget og lignende situationer.
Økonomi
Budget 2011 |
Budget 2012 |
|
Aktivitetstilskud,budget |
22.645.000 kr. |
22.975.000 kr. |
Buffer til de løbende ansøgningsfrister |
568.498 kr. |
250.112 kr. |
Buffer vedr. gamle krav |
|
500.000 kr. |
Budgetmæssig besparelse |
|
400.000 kr. |
Lederkurser |
1.200.000 kr. |
1.200.000 kr. |
Handicapkørsel |
200.000 kr. |
170.000 kr. |
Undervisning |
81.984 kr. |
101.013 kr. |
Foreningskurser |
75.000 kr. |
48.500 kr. |
Buffer til de for sent indsendte til grund-/ aktivitetstilskud |
653.380 kr. |
194.683 kr. |
Rest til grund-/aktivitetstilskud |
19.866.138 kr. |
20.110.692 kr. |
Indstilling |
. |
|
Grund-/aktivitetstilskud |
19.866.138 kr. |
20.110.692 kr. |
Rest for aktivitetstilskud |
0 kr. |
0 kr. |
Driftstilskud, budget |
33.137.109 kr. |
32.307.000 kr. |
Buffer til de løbende ansøgningsfrister |
247.903 kr. |
0 kr. |
Andre off. lokaler |
8.683.063 kr. |
9.284.074 kr. |
Buffer til de for sent indsendte til driftstilskud |
315.713 kr. |
78.991 kr. |
Øvelokaler på Refshaleøen |
2.402.000 kr. |
2.454.844 kr. |
Øvelokaler Rusk |
1.313.117 kr. |
1.342.005 kr. |
Sjakket |
1.596.000 kr. |
1.625.000 kr. |
Voldparken Skole |
1.691.795 kr. |
1.330.000 kr. |
Carlsbergboblen |
96.514 kr. |
96.734 kr. |
Idrætsfabrikken Ny hal |
400.000 kr. |
408.800 kr. |
Rest til lokaletilskud |
16.391.004 kr. |
15.686.552 kr. |
Indstilling: | ||
Lokaletilskud u/moms |
16.391.004 kr. |
15.686.552 kr. |
Rest |
0 kr. |
0 kr. |
De budgetterede poster er uden moms.
Beløbet til driftstilskud (15.686.552 kr.) svarer til kolonnerne: Driftstilskud, DGI og Hytte i Bilag 1
Beløbene i Bilag 1 (16.836.353 kr. + 90.596 kr. + 1.112.586 kr.) = 18.039.535. kr. er inkl. moms på 15 %.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Foreninger, der gives afslag, får en afgørelse om dette samt en klagevejledning.
Beslutning
Udvalget konstaterede med beklagelse, at de projekter, som udvalget har igangsat, ikke kan opnå lokaletilskud og dermed forankres, idet det er hovedformålet med Udviklingspuljen for børn og unge.
Udvalget anmodede om, at forvaltningen udarbejder en oversigt over foreninger, der muligvis ville kunne dele faciliteter.
Udvalget anmodede endvidere om et notat om, hvilke muligheder udvalget har for at prioritere driftstilskuddet til de frivillige folkeoplysende foreninger.