Mødedato: 06.09.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Tilskud til nye frivillige folkeoplysende foreninger for 2012

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra nye foreninger for 2012.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender aktivitetstilskud til 8 nye foreninger på 23.180 kr. for perioden 1. august  - 31. december 2012.
 

        

Problemstilling

8 nye foreninger har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for perioden 1. september  - 31. december 2012.

Folkeoplysningsudvalget godkender i henhold til folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, tilskud til nye foreninger.

Løsning

1. 8 nye foreninger indstilles til tilskud for periode 1. september - 31. december 2012.

Det skal særligt bemærkes, for nr. 4 på bilag 1 "Loong Community in Denmark", at denne forening har medlemmer i alle aldersgrupper, som kommer fra 14 forskellige kommuner. Da hovedvægten af de aktive medlemmer på 18 medlemmer kommer fra Københavns Kommune, er det forvaltningens vurdering, at foreningen kan godkendes til tilskud fra Københavns Kommune.

Tilskuddet for de godkendte nye foreninger vil blive anvist i en rate omkring den 15. september 2012.

Økonomi

Folkeoplysningsudvalget har den 6. december 2011 afsat følgende buffer til løbende sager i 2012 fordelt på grund- og aktivitetstilskud.

Aktivitetstilskud:

Budget (buffer) aktivitetstilskud                                              444.795 kr.
Tidligere bevillinger til aktivitetstilskud                                   347.002 kr.
Indstilling af aktivitetstilskud på dette møde                              23.180 kr. 

Rest for aktivitetstilskud 2012                                            74.613 kr.     


Driftstilskud:

Budget (buffer) driftstilskud                                                      78.991 kr.
Tidligere bevillinger til driftstilskud                                          78.991 kr.

Rest for driftstilskud 2012                                                         0,00 kr.


Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.


Mads Kamp Hansen
                                                            /Anders Christensen

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top