Omfordeling af tilskud
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter at omfordele tilskud som beskrevet.
Problemstilling
Af budgetopfølgningstal for 2012 ses der mulighed for at foretage en tidlig omfordeling af midler. Den væsentligste årsag er store indtægter på den mellemkommunale refusion og tilbagebetaling af tilskud i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011. Det vurderes, at der vil være omkring 10,5 mio. kr. til rådighed.
Løsning
Det foreslås at anvende midlerne som følger:
Omfordeling på voksenundervisningsområdet |
5,5 mio. kr. |
5. pulje på børne- og ungeområdet |
1,7 mio. kr. |
Forbedring af kommunale lokaler og faciliteter |
1,0 mio. kr. |
Brugerbestyrelsesmidler, idræt |
2,3 mio. kr. |
I alt |
10,5 mio. kr. |
Til grund for forslaget ligger:
-
at voksenundervisningsområdet sikres 100 % tilskud til leder og lærerløn, samt at lokalesatsen sættes til 55 kr.
-
at tilskudssatserne for børn- og ungeforeningerne holdes på 2011-niveau.
-
at der sikres bedre muligheder for foreningernes brug af offentlige lokaler gennem mindre forbedringer lokale i form at rekvisitter, småreparationer, adgangsforhold m.m.
-
at brugerbestyrelserne på idrætsanlæg får 2,3 mio. kr. til at lave forbedringer på KFF's institutioner til gavn for foreningerne. Det svarer til ca. 50 % af bevillingen i 2011.
Af vedtaget budget for 2012 fremgår, at budgetkompetencen på funktionerne
- 3.38.72.1 folkeoplysende voksenundervisning
- 3.38.73.1 frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
- 3.38.74.1 lokaletilskud
er tillagt folkeoplysningsudvalget
Økonomi
Bevillingen til folkeoplysningsområdet er en rammebevilling. I denne sag er der alene tale om flytning inden for området, hvorfor der netto ikke vil være en økonomisk virkning.
Videre proces
De uforbrugte midler anvendes til de besluttede formål i 2012.
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
Beslutning
Torben Schipper spurgte, om der er 100 % sikkerhed for, at midlerne vil være til stede, når nu der uddeles så tidligt, og at man ikke risikerer at mangle dem senere på året til fx refusion til andre kommuner. Mads Kamp Hansen bekræftede, at midlerne er disponible.
Det blev diskuteret, om midlerne kun skal kunne anvendes på kommunale lokaler, eller om man også skal kunne søge dem til private lokaler, men der var ikke stemning for sidstnævnte mulighed.
Indstillingen blev tiltrådt, og med hensyn til modellen for uddeling besluttede udvalget, at forvaltningen skal udvælge projekter (model 1 i det omdelte notat).