Analyse af foreningers brug af lokaler i klubhuse

Folkeoplysningsudvalget orienteres om anvendelsen af klubhuse i de største fodboldklubber.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen om foreningers brug af lokaler til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har været på besøg og holdt møder med 11 fodboldklubber med henblik på at undersøge ders klubhuses anvendelse. Endvidere har besøgene haft til formål at kvalitetsikre opgørelserne på klubhusområdet i forbindelse med ansøgning og folkeoplysningstilskud. Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om konklusionen på besøgene.

De fodboldklubber, som er omfattet af analysen, er følgende foreninger:

Boldklubben af 1893, Boldklubben af 1908, Boldklubben Frem, Boldklubben Fremad Valby, Boldklubben Hellas, Boldklubben Skjold, Boldklubben Union, Brønshøj Boldklub, Boldklubben Fremad Amager, Husum Boldklub og Sundby Boldklub.

Tilsynsbesøg
Kultur- og Fritidsforvaltningen aflagde de ovennævnte foreninger et tilsynsbesøg i maj og juni 2012. Formålet med besøget var at føre kontrol med de tilskudsudløsende faktorer og tilse lokaler.

Det generelle billede af foreningslivet i klubhusene er, at der er stor aktivitet ugen igennem. Lokalerne er typisk i brug fra kl. 14-22 i hverdagene og fra kl. 9-17 i weekenderne. Klubhusene anvendes til en lang række forskellige formål fra faste planlægte aktiviteter, møder, spontane aktiviteter, omklædning, bad og almindeligt samvær. Det typiske billede er, at foreningerne ikke har skelnet mellem forskellige typer af aktiviteter.

Under besøgene har Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med foreningerne gennemgået og vurderet aktiviteter i lokalerne med henblik på at vurdere, hvilke aktiviteter der kan indgå i tilskudsgrundlaget for foreningen, når de søger om folkeoplysningstilskud. De typer rum, der typisk er i et klubhus, er café, omklædningsrum, mødelokaler, depot og kontor. De timer, som kan indgå som ansøgningsgrundlag for opnåelse af driftstilskud, er faste planlagte aktiviteter såsom træning, taktikmøder, bestyrelses- og udvalgsmøder og lignende, hvorimod omklædning, administration, sociale arrangementer, materialeopbevaring, almindeligt samvær mv. ikke kan indgå.

Caféer
Caféen er ét af de lokaler, hvor timeantallet især er blevet korrigeret. Det er typisk et lokale, hvor der er mange aktiviteter, og som fungerer som et værested for både medlemmer og ikke-medlemmer. Her er aktiviteter uden en fælles instruktion som fx bordfodbold og computerspil, som man kan komme og gå til. Andre aktiviteter i caféen er planlagte og involverer flere medlemmer fx bestyrelses- og udvalgsmøder. En del caféer er bortforpagtede, men det er dog stadig foreningen, som i vid udstrækning disponerer over brugen af lokalet til sine aktiviteter.

Omklædningsrum
Omklædningsrum er en anden type lokale, hvor timeantallet generelt er blevet korrigeret. Her foregår der taktikmøder før og efter kampe. Taktikmøderne tegner sig dog langt fra for den samlede aktivitet i lokalet, hvis primære aktivitet er omklædning og bad, dvs. ikke-folkeoplysende aktiviteter.

Generelt foregår aktiviteter i klubhuse ad hoc. Man holder taktik-, udvalgs- og bestyrelsesmøder i de lokaler, hvor der er plads. Aktiviteternes længde varierer også fra gang til gang. Alt sammen faktorer, som gør det svært at lave en nøjagtigt optælling af det samlede aktivitetstime i klubhusets lokaler. Derfor må en del af optællingen også bero på et skøn. 

Konklusion
Resultatet af klubhusbesøgene er et billede af 11 foreninger med et højt aktivitetsniveau. Den manglende sondring mellen forskellige aktivitetstyper har medført, at det samlede aktivitetstimetal for lokaler har været for højt. Aktivitetstimetallet er nu korrigeret, og for næsten alle foreninger er det nu blevet sat ned. Dette på trods af, at over halvdelen af foreninger har fået deres lokaleantal korrigeret til et højere. Derved afspejler aktivietetstimetallet nu mere den faktiske brug af lokalerne til folkeoplysende aktiviteter, jf. bilag 1. Nedbringelsen af aktivitetstimetallet har dog ikke haft nogen effekt på foreningernes driftstilskud. Det skyldes enten, at foreningen på trods af nedjusteringen alligevel opnår tilskud 70 % af de faktiske omkostninger, eller at foreningen begrænses af loftet på 1.400 kr. pr. medlem under 25 år. 
 
På baggrund af analysen af foreningers brug af lokaler i egne lokaler vil Kultur-og Fritidsforvaltningen tilpasse sin rådgivningspraksis og skriftlige vejledninger, så foreningerne får bedre mulighed for at angive et aktivitetstimetal, der afspejler den faktiske brug af lokaler til folkeoplysende aktiviteter.

 

Intet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen redigerer sit vejledningsmateriale baseret på de tvivlsspørgmål, der har vist sig i forbindelse med besøgene hos foreningerne.


Mads Kamp Hansen
                                                                    /Anders Christensen

Indstillingen blev taget til efterretning.