Mødedato: 06.09.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Slutopgørelse i forbindelse med lukning af Blindes Oplysningsforbund
Folkeoplysningsudvalget orienteres om Blindes Oplysningsforbunds slutopgørelse i forbindelse med skolens lukning.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager slutopgørelsen 2012 for Blindes Oplysningsforbund til efterretning, herunder en formodet afskrivning af krav på 151.900,91 kr. vedrørende tilskudsafregning 2011.
Problemstilling
Blindes Oplysningsforbund (BOS) har i forbindelse med med deres lukning og afvikling af aktiviter indsendt tilskudsregnskab for årets aktiviteter i perioden januar-juni 2012.
Løsning
I forbindelse med afvikling af Blindes Oplysningsforbunds (BOS) aktiviteter besluttede Folkeoplysningsudvalget den 7. maj 2012 at overføre BOS's tilskud for perioden august-december til SUKA, og BOS's oprindelige bevilling for 2012 blev derved korrigeret til i alt 660.215 kr.
Tilskudsregnskabet viser et samlet tilskudsforbrug på 401.759,35 kr. Foreningen har tilbagebetalt 78.348,36 kr., og 28.206,78 kr. er ikke blevet udbetalt. Resultatet er, at BOS er blevet stillet over for et tilbagebetalingskrav på 151.900,91 kr. Som det fremgår af sagsfremstillingen fra mødet den 7. maj 2012, forventes det, at beløbet må afskrives.
Tilskudsregnskabet viser et samlet tilskudsforbrug på 401.759,35 kr. Foreningen har tilbagebetalt 78.348,36 kr., og 28.206,78 kr. er ikke blevet udbetalt. Resultatet er, at BOS er blevet stillet over for et tilbagebetalingskrav på 151.900,91 kr. Som det fremgår af sagsfremstillingen fra mødet den 7. maj 2012, forventes det, at beløbet må afskrives.
Økonomi
Tilskudsafregningen vedrørende 2011 på 151.900,91 kr. modregnes i det tilbageholdte tilskud i bevillingen for 2012 og det har derfor ingen yderligere økonomiske konsekvenser. Kravet opretholdes dog over for foreningen, indtil en endelig lukning af foreningen, hvor beløbet må forventet afskrevet, idet foreningen har tilkendegivet, at de ikke har mulighed for at tilbagebetale mere end det allerede indbetalte. Det ikke udbetalte restbeløb på bevillingen på 28.206,78 kr. går tilbage til budgetrammen på det folkeoplysende voksenundervisningsområde og vil indgå i en eventuel omfordeling.
Videre proces
Forvaltningen følger udviklingen i BOS frem mod foreningens lukning.
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.