Mødedato: 06.06.2017, kl. 15:30
Mødested: Nørrebrohallen

Godkendelse af nye aftenskoler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om godkendelse af nye aftenskoler pr. 1. juli 2017.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender de tre nye folkeoplysende voksenundervisningsforeninger M4A-Musik-for-Alle København, Københavnersalonen og DITværk, samt godkender et samlet tilskud på 286.906 kr. for perioden 1. juli - 31. december 2017 med et foreløbigt tilsagn på 45.000 kr.

 

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget tre ansøgninger fra henholdsvis M4A-Musik-for-Alle København, Københavnersalonen og DITværk, der søger om godkendelse som folkeoplysende voksenundervisningsforening (aftenskole) pr. 1. juli 2017.

 

Løsning

M4A-Musik-for-Alle København, Københavnersalonen og DITværk lever alle op til de i folkeoplysningsloven fastsatte krav til folkeoplysende foreninger, der vil udbyde voksenundervisning, og de indstilles derfor til godkendelse.

M4A-Musik-for-Alle København søger om tilskud til lærer- og lederløn til 840 lektioner i instrumentalundervisning i perioden 1. juli - 31. december 2017. M4A-Musik-for-Alle København indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. juli - 31. december 2017 på 209.935 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

Københavnersalonen søger om tilskud til lærer- og lederløn til 109 lektioner i almen undervisning og 28 foredrag i perioden 1. juli - 31. december 2017. Københavnersalonen indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. juli - 31. december 2017 på 16.445 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

Aftenskolen DITværk søger om 266 i almen undervisning og 28 foredrag i perioden 1. juli - 31. december 2017. DITværk  indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. juli - 31. december 2017 på 15.526 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

 

Økonomi

Der udbetales 45.000 til de tre aftenskoler ved godkendelsen. Herefter udbetales 241.906 kr. i endeligt tilskud, når skolerne har lagt regnskab for forbruget af det foreløbige tilskud.

Beløbene tages fra den afsatte buffer på 500.000 kr. på voksenundervisningsområdet (IM 3.38.72). Det resterende beløb anvendes i omfordeling 2017.

 

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning, samt tilbyder foreningerne rådgivningsmøde for nye foreninger.

 

Mads Kamp Hansen

                                  /Rikke Thielcke

Beslutning

Repræsentanterne for voksenundervisningsområdet ønskede, at ansøgningerne fra nye aftenskoler fremover vedlægges dagsordenen.

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 6. juni 2017:

Indstillingen blev godkendt.
Til top