B-sag: Administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.
Problemstilling
1. Vanløse Floorball
Vanløse Floorball har søgt om tilskud på 20.000 kr. fra Udviklingspuljen for børn og unge til kompetenceudvikling af foreningens trænere.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har meddelt foreningen afslag, da Udviklingspuljen for børn og unge ikke støtter projekter, hvor indholdet udelukkende handler om træner-/lederuddannelse.
Foreningen er henvist til at søge om tilskud til Lederkurser.
2. Christianshavns karateklub
Christianshavns karateklub har søgt om tilskud på 41.500 kr. fra Udviklingspuljen for børn og unge til trænerkurser i DGI og Dansk karateforbund.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har meddelt foreningen afslag, da Udviklingspuljen ikke støtter projekter, der udelukkende indeholder kurser for instruktører.
Foreningen er henvist til at søge om tilskud til Lederkurser.
3. Søspejdergruppen Havets Helte, Det Danske Spejderkorps
Havets Helte har søgt om tilskud på 16.215 kr. fra Udviklingspuljen for børn og unge til indkøb af sikkerhedsudstyr til 3 joller.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har meddelt foreningen afslag, da Udviklingspuljen ikke støtter anskaffelse af udstyr uden et egentligt projektmæssigt sigte.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Thielcke
Beslutning
Punktet blev godkendt umiddelbart efter dagsordenens punkt 1. Indstillingen blev godkendt.