Mødedato: 06.04.2021, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative afslag

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative afslag til Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.

Problemstilling

1. Amager ungdom og Kulturforening

Amager ungdom og Kulturforening har søgt om tilskud på 110.000 kr. til projektet "Rekruttering og nye frivillige medlemmer".
Der søges midler til leje af sommerhus og udflugter 30.000 kr., transport 20.000 kr., gaver 10.000 kr. og projektlederløn 50.000 kr.

Projektets formål er at rekruttere unge under 25 år. Foreningen vil ansætte en kvindelig projektleder, der skal stå for rekrutteringen. Aktiviteterne består af tur til et lejet sommerhus, forskellige udflugter, fællesspisning m.v. 

Projektets aktiviteter falder ikke inden for rammerne af Udviklingspuljen for børn og unge.

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelt foreningen afslag.

2. KFUM-spejderne Hyltebjerg Gruppe

KFUM-spejderne Hyltebjerg Gruppe har søgt om tilskud på 50.600 kr. til projektet "Medlemsvækst gennem god administrativ forretningsgang".
Der søges midler til projektlederløn 48.750 kr. og IT, telefon 1.850 kr.

Projektet primære formål er at udvikle foreningens IT platform for derigennem at styrke foreningen. Herudover har foreningen oplevet nedgang i medlemstallet under corona-krisen og ønsker vækst i medlemstallet via nye administrative forretningsgange.

Udviklingspuljen for børn og unge kan ikke støtte foreningens udvikling af IT.

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelt foreningen afslag.

3. De Grønne pigespejdere i Aalholm

De Grønne pigespejdere i Aalholm har søgt om tilskud på 50.000 kr.
Der søges midler til indkøb af telte 22.500 kr., aktivitetsartikler 22.500 kr. og T-shirts, velkomstpakker, flag, reklameartikler og flyers 5.000 kr.

Spejdergruppen startede i januar 2020 og har trods pandemien oplevet medlemsvækst. Foreningen forventer yderligere vækst, hvorfor dette projekt har til formål at indkøbe basale spejderartikler, så foreningen har det grej, der skal til for at tage godt imod nye medlemmer.

Projektet har ikke noget egentligt udviklingsperspektiv, men handler udelukkende om indkøb af spejderudstyr, hvilket ikke kan støttes af Udviklingspuljen for børn og unge.

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelt foreningen afslag.

4. Østerbro Shotokan Karate

Østerbro Shotokan Karate har søgt om tilskud på 77.442 kr. til projektet "Oprettelse af Minikarate - at skabe de optimale rammer for udvikling af aktiviteter og tilbud".
Der søges midler til maling af Langelinieskolens gymnastiksal samt indkøb af redskaber.

Foreningen låner lokaler på Langelinieskolen. Skolens gymnastiksal er nedslidt, og redskaberne er ikke optimale.
Med dette projekt vil foreningen opgradere salen med maling og nye redskaber.

Udviklingspuljen kan ikke støtte renovering af skolens gymnastiksal.
Foreningen er henvist til at søge Forenings- og Aftenskolepuljen.

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelt foreningen afslag.

 

Mads Kamp Hansen

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 6. april 2021:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top