B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative bevillinger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager den administrative bevilling til efterretning.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Løsning
1. Krumspring
Krumspring har fået bevilget 27.375 kr. til projekt "Åben gymnastiksal ved forældremøder".
Midlerne skal anvendes til projektlederløn 19.875 kr. og print 7.500 kr.
Foreningen har aktiviteter på flere skoler. Gennem samarbejde med skolerne er foreningen gjort opmærksom på, at skolerne har en fælles udfordring når der holdes forældremøder, specielt ved indskolingsklasserne. Her kan begge forældre ofte ikke deltage, da der skal passes børn i hjemmet.
Med dette projekt vil foreningen holde gymnastiksalen åben, så børnene aktiveres, mens forældrene er til møde.
Målgruppen er skolernes elever fra indskoling og op til 12 år.
Foreningen vil samarbejde med Tagensbo skole, Rødkilde skole, Katrinedals skole, Kirkebjerg skole, Husum skole og Tingbjerg skole.
Foreningen forventer at kunne rekruttere 125 nye medlemmer gennem projektet.
Varighed
Projektperioden er fra 1. august 2021 til 31. december 2021.
Økonomi
Udviklingspuljen for børn og unge har i 2021 et budget på 4.889.209kr.
Der er til dette møde indstillet to projekter med et samlet forbrug på 346.150 kr., og der er meddelt én administrativ bevilling på 27.375 kr.
Rest på budget efter FOU 2. februar 2021 | 4.783.709 kr. |
Tilbagebetalte "Corona" midler | 2.084 kr. |
Indstillet til dette møde | 346.150 kr. |
Administrativ bevilling | 27.375 kr. |
Rest på budget | 4.412.268 kr. |
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 6. april 2021:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.