Samarbejdsaftale mellem Østerbro Musikskole og Heibergskolen
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender, at Østerbro Musikskole kan få stillet faciliteter til rådighed i henhold til Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, pkt. 5.5.9.
Problemstilling
Forvaltningen orienterede på udvalgets møde den 4. december 2017 om, at nogle musikskoler var blevet opkrævet betaling for brugen af skolelokaler.
Løsning
Forvaltningen har skitseret løsningsmulighederne for de to berørte musikskoler:
- Betaling for brugen af lokaler,
- oprettelse af folkeoplysende foreninger, eller
- godkendelse som foreninger og projekter der er støttet af Københavns Kommune, men ikke godkendt som en folkeoplysende forening (Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, pkt. 5.5.9).
Begge musikskoler har tilkendegivet, at løsning 3 vil være den bedste for dem.
Forvaltningen har nu modtaget underskrevet samarbejdsaftale mellem Østerbro Musikskole og Heibergskolen (bilag 1). Det er forvaltningens vurdering, at samarbejdsaftalen er tilstrækkelig til at godkende Østerbro Musikskole til at kunne få stillet faciliteter til rådighed i henhold til Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, pkt. 5.5.9.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen meddeler Østerbro Musikskole udvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.